De store banker har så mange kontante fordele ud af at være udpeget som "systemisk vigtige", at det kan sammenlignes med statsstøtte.
Og muligvis er den statsstøtte større end de ekstra kapitalkrav, der bliver stillet til de såkaldte sifi-institutter.
Det skal erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) undersøge, mener SR-regeringens støtteparti Enhedslisten, der nu har stillet spørgsmål til ministeren.
Svensk parallel
"Vi vil gerne have et svar på, om ikke det er statsstøtte til de største banker. De taler hele tiden om den byrde, det er at have ekstra polstring. Men ser man på Sverige, er der noget, der tyder på, at det ikke er en byrde, tværtimod," siger Frank Aaen, finansordfører i Enhedslisten.
Han har bedt Sass estimere, hvad den årlige værdi er af den implicitte statsgaranti for de systemisk vigtige pengeinstitutter - eller mere konkret Danske Bank, Nykredit, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og DLR Kredit.
Finansinspektionen, der er den svenske udgave af Finanstilsynet, har gjort det samme i Sverige.
17 mia om året
Ifølge Frank Aaen har sifi-stemplet en værdi i form af bedre ratings og dermed lavere fundingomkostninger. Samme konklusion kom sidste år fra tænketanken Kraka, der har estimeret funding-fordelen for de danske banker til op mod 17 mia. kr. om året.
Også Jesper Rangvid, der tidligere stod i spidsen for regeringens egen finanskrisekommission, vurderer, at fordelen ved at være sifi-institut er større end ulemperne.
Går i plus
Ifølge Frank Aaen går regnestykket i Sverige i plus for bankerne. Den ekstra værdi bør de ikke kunne stikke i lommen, mener Frank Aaen.
"Vi vil gerne have mere skat på bankerne. Og vi vil i hvert fald gerne være fri for det hylekor, der tit lyder fra bankerne. Jeg har mere respekt for de små banker, der mener, at dokumentationskravene fra EU til regnskaberne er blevet for store," siger Frank Aaen.
Og muligvis er den statsstøtte større end de ekstra kapitalkrav, der bliver stillet til de såkaldte sifi-institutter.
Det skal erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) undersøge, mener SR-regeringens støtteparti Enhedslisten, der nu har stillet spørgsmål til ministeren.
Svensk parallel
"Vi vil gerne have et svar på, om ikke det er statsstøtte til de største banker. De taler hele tiden om den byrde, det er at have ekstra polstring. Men ser man på Sverige, er der noget, der tyder på, at det ikke er en byrde, tværtimod," siger Frank Aaen, finansordfører i Enhedslisten.
Han har bedt Sass estimere, hvad den årlige værdi er af den implicitte statsgaranti for de systemisk vigtige pengeinstitutter - eller mere konkret Danske Bank, Nykredit, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og DLR Kredit.
Finansinspektionen, der er den svenske udgave af Finanstilsynet, har gjort det samme i Sverige.
17 mia om året
Ifølge Frank Aaen har sifi-stemplet en værdi i form af bedre ratings og dermed lavere fundingomkostninger. Samme konklusion kom sidste år fra tænketanken Kraka, der har estimeret funding-fordelen for de danske banker til op mod 17 mia. kr. om året.
Også Jesper Rangvid, der tidligere stod i spidsen for regeringens egen finanskrisekommission, vurderer, at fordelen ved at være sifi-institut er større end ulemperne.
Går i plus
Ifølge Frank Aaen går regnestykket i Sverige i plus for bankerne. Den ekstra værdi bør de ikke kunne stikke i lommen, mener Frank Aaen.
"Vi vil gerne have mere skat på bankerne. Og vi vil i hvert fald gerne være fri for det hylekor, der tit lyder fra bankerne. Jeg har mere respekt for de små banker, der mener, at dokumentationskravene fra EU til regnskaberne er blevet for store," siger Frank Aaen.
