Den kommende flekslov er sat i verden for at berolige ratinggiganten Standard & Poor’s (S&P), men det kan sagtens gøres uden at indføre det udskældte renteloft.
Sådan lyder det fra en landets førende forskere i finanssektoren og seniorrådgiver ved Aalborg universitet, Lars Krull. Han mener, at S&P vil være tilfredse med en flekslov uden renteloftet.
”Det, som S&P interesserer sig for, er debitors evne til at betale gæld tilbage. Og det har intet med renteloft at gøre. Det har noget med kapitalstruktur at gøre,” siger Lars Krull.
Så man kan sagtens droppe renteloftet og stille S&P tilfreds samtidig?
”Selvfølgelig kan man det,” lyder det fra forskeren.
Der har været kraftig blæst om renteloftet i de seneste dage. Loftet er en del af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) flekslovsforslag og er tænkt som en beskyttelse af boligejerne. Med loftet kan renten på et flekslån nemlig højst stige 5 procentpoint på et år.
Men flere kritikere, bl.a. CBS-professor Jesper Rangvid, mener, at loftet under særlige omstændigheder han have en uheldig selvforstærkede effekt og rent faktisk være med til at øge risikoen for store rentestigninger.
Debatten fik i onsdagens udgave af Børsen oppositionen til at trække i lovgivningsbremsen og kræve konsekvenserne yderligere undersøgt.
Lovforslaget er kommet til verden i et samarbejde mellem Henrik Sass Larsen og nationalbankdirektør Lars Rohde. Målet er at fremtidssikre realkreditten ved at genskabe S&P’s tro på flekslånene. Hvis S&P ryster på hovedet af løsningen, vil det hele være forgæves.
Jesper Rangvid vurderer heller ikke, at renteloftet er nødvendigt for at får S&P til at nikke anerkendende. Han understreger, at ratinggiganten er bekymret over den såkaldte refinansieringsrisiko, der indtræffer, hvis en fleksauktion ikke kan gennemføres. De er ifølge professoren ikke nervøs for, at renten stiger 5 procentpoint.
”Det, der er refinansieringsrisiko, er jo, at de ikke kan få solgt papirerne. Det er ikke refinansieringsrisiko, at renten stiger med 5 procentpoint, hvis obligationerne kan sælges,” siger Jesper Rangvid.
Sådan lyder det fra en landets førende forskere i finanssektoren og seniorrådgiver ved Aalborg universitet, Lars Krull. Han mener, at S&P vil være tilfredse med en flekslov uden renteloftet.
”Det, som S&P interesserer sig for, er debitors evne til at betale gæld tilbage. Og det har intet med renteloft at gøre. Det har noget med kapitalstruktur at gøre,” siger Lars Krull.
Så man kan sagtens droppe renteloftet og stille S&P tilfreds samtidig?
”Selvfølgelig kan man det,” lyder det fra forskeren.
Der har været kraftig blæst om renteloftet i de seneste dage. Loftet er en del af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) flekslovsforslag og er tænkt som en beskyttelse af boligejerne. Med loftet kan renten på et flekslån nemlig højst stige 5 procentpoint på et år.
Men flere kritikere, bl.a. CBS-professor Jesper Rangvid, mener, at loftet under særlige omstændigheder han have en uheldig selvforstærkede effekt og rent faktisk være med til at øge risikoen for store rentestigninger.
Debatten fik i onsdagens udgave af Børsen oppositionen til at trække i lovgivningsbremsen og kræve konsekvenserne yderligere undersøgt.
Lovforslaget er kommet til verden i et samarbejde mellem Henrik Sass Larsen og nationalbankdirektør Lars Rohde. Målet er at fremtidssikre realkreditten ved at genskabe S&P’s tro på flekslånene. Hvis S&P ryster på hovedet af løsningen, vil det hele være forgæves.
Jesper Rangvid vurderer heller ikke, at renteloftet er nødvendigt for at får S&P til at nikke anerkendende. Han understreger, at ratinggiganten er bekymret over den såkaldte refinansieringsrisiko, der indtræffer, hvis en fleksauktion ikke kan gennemføres. De er ifølge professoren ikke nervøs for, at renten stiger 5 procentpoint.
”Det, der er refinansieringsrisiko, er jo, at de ikke kan få solgt papirerne. Det er ikke refinansieringsrisiko, at renten stiger med 5 procentpoint, hvis obligationerne kan sælges,” siger Jesper Rangvid.
