ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ekspert: Danske banker tænker forkert

De succesfulde amerikanske giganter som Tesla, Google og Amazon har visioner om at flytte noget stort.

Google vil organisere verdens information, Amazon vil være verdens mest forbrugervenlige selskab og
Tesla-starteren, Elon Musk, vil med sin elbil gøre verden til et bæredygtigt sted at være.

”Danske bankers fornemmeste mål er at tjene flere penge. Det er ikke et formål, der er validt i denne kontekst” konstaterer Anders Hvid, der er adm. direktør i Dare Disrupt og dansk ambassadør for Singularity University – et arnested for de digitale rebeller.

Bør gentænke sig selv

Han mener finanssektoren bør gentænke sig selv. Den har svært ved at koble deleøkonomi på forretningsmodellen og svært ved at engagere brugersamfund, som de kan sparre med.

”De er blevet en transaktionsfabrik. Og så længe de er en transaktionsfabrik, så kommer de ikke til at konvertere sig,” siger Anders Hvid.

Eksempelvis er verdens spillere som ApplePay og SamsungPay langt større end Danske Bank og Nordea.

”Det jeg savner er, at man tænker mere disruptivt,” siger Anders Hvid.

Banker skal være software-selskaber

Han minder om at både Danske Bank og Nordea siger, at de er software-selskaber der laver finans.

”Det har resten af sektoren ikke forstået endnu,” siger Anders Hvid og fortæller, at de eksisterende banker står med en transformationsøvelse, der er meget voldsom.

Det handler om at lukke filialerne i det rigtige tempo og afvikle en rigtigt stor del af deres ansatte og flytte sig over i en ny verden, hvor man er software-drevet.

”Her er det klart nemmere at starte forfra. Derfor ser vi rigtigt mange start-ups der er skabt digitale, der ikke skal transformere sig og tænke anderledes,” forklarer Anders Hvid.

Bitcoins kan blive trussel

Han siger, at hvis man vil lave nystartede selskaber i finanssektoren, skal man sørge for, at de har juridisk bistand, så de alle sammen skal ansætte 20 jurister, der skal grave sig gennem EU—direktiver som ingen forstår.

Anders Hvid fortæller, at de kommende krypto-valutaer, kommer til at fratage bankerne evnen til at tjene penge. Blandt andet at bitcoin vil være sikre teknologier, hvor man ikke behøver penge, som vi kender dem.

”Deres argument for at være banker er, at de stiller sikkerhed til rådighed for folk. Den sikkerhed forsvinder med automatisering og dermed bankernes grundlag,” siger Anders Hvid, der også tror fintech vil have en fordel her.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis