Der er væsentlige mangler i DR's forsøg på at lave en dokumentar om finanskrisen i Danmark.
Det mener Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, efter at have set DR-dokumentaren "Sikke en fest", hvor tredje og sidste afsnit blev vist mandag aften.
"Der er ingen tvivl om, at jeg aldrig nogensinde har set en så stor omgang æbler og pærer blandet sammen," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Han peger blandt andet på, at det i dokumentaren fremføres, at Danske Banks aktiviteter er vokset med en faktor seks i årene fra 1998, da Peter Straarup overtog styringen af banken, til 2008, da finanskrisen ramte.
Det beskrives som en risikabel vækst, mens bankens gearing – der viser bankens investeringer for lånte penge – bliver sammenlignet med Lehmann Brothers, der krakkede i 2008.
"De siger for eksempel, at Danske Bank er vokset med en faktor seks fra 1998 til 2008. Det er sådan set også rigtigt. Man glemmer bare, at Danske Bank har købt et realkreditselskab (Realkredit Danmark i 2001, red.) i mellemtiden, hvor der er fuldstændig balanceprincip (sammenhæng mellem långivning og finansiering, red.). Så det har jo ikke noget med gearingen at gøre. Og man glemmer, at Danske Bank har købt BG Bank," siger Lars Krull.
Sludder fra Henrik Sass
Han kalder det i øvrigt noget sludder, når Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen i dokumentaren udtaler, at sammensætningen af bankpakke 2 er "danmarkshistoriens største tyveri", fordi staten ikke fik mulighed for at tjene på en eventuel senere stigning i bankernes aktiekurs.
I dagens udgave af Børsen retter ansvarshavende chefredaktør Anders Krab-Johansen også fokus mod udsendelsen og han peger blandt andet på en række væsentlige spørgsmål, som dokumentaren ikke forholder sig til.
Læs også:Leder: Invitation til forkert fest
"Hvorfor springer man bankpakke 1 fra 2008 over, som er redningen af Danske Bank? Hvorfor accepterer man en præmis om, at staten burde have aktier i landets banker? Hvorfor tager man det for givet, at bankerne ville bruge en bankpakke, som indeholdt statsligt ejerskab? Bankerne ville formentlig have sagt nej og holdt aktivitetsniveauet på vågeblus. Hvorfor lader man Henrik Sass kritisere, når det tydeligvis er nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, hans partifælle og overordnede, der har deltaget i forhandlingerne om bankpakke 2 og tilsluttet sig resultatet? Hvorfor fortæller man ikke, at statens samlede overskud på bankpakkerne er over 9 mia. kr., eller at Danske Bank har betalt 15,5 mia. kr. til bankpakkerne?," spørger Anders Krab-Johansen således.
Det mener Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, efter at have set DR-dokumentaren "Sikke en fest", hvor tredje og sidste afsnit blev vist mandag aften.
"Der er ingen tvivl om, at jeg aldrig nogensinde har set en så stor omgang æbler og pærer blandet sammen," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Han peger blandt andet på, at det i dokumentaren fremføres, at Danske Banks aktiviteter er vokset med en faktor seks i årene fra 1998, da Peter Straarup overtog styringen af banken, til 2008, da finanskrisen ramte.
Det beskrives som en risikabel vækst, mens bankens gearing – der viser bankens investeringer for lånte penge – bliver sammenlignet med Lehmann Brothers, der krakkede i 2008.
"De siger for eksempel, at Danske Bank er vokset med en faktor seks fra 1998 til 2008. Det er sådan set også rigtigt. Man glemmer bare, at Danske Bank har købt et realkreditselskab (Realkredit Danmark i 2001, red.) i mellemtiden, hvor der er fuldstændig balanceprincip (sammenhæng mellem långivning og finansiering, red.). Så det har jo ikke noget med gearingen at gøre. Og man glemmer, at Danske Bank har købt BG Bank," siger Lars Krull.
Sludder fra Henrik Sass
Han kalder det i øvrigt noget sludder, når Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen i dokumentaren udtaler, at sammensætningen af bankpakke 2 er "danmarkshistoriens største tyveri", fordi staten ikke fik mulighed for at tjene på en eventuel senere stigning i bankernes aktiekurs.
I dagens udgave af Børsen retter ansvarshavende chefredaktør Anders Krab-Johansen også fokus mod udsendelsen og han peger blandt andet på en række væsentlige spørgsmål, som dokumentaren ikke forholder sig til.
Læs også:Leder: Invitation til forkert fest
"Hvorfor springer man bankpakke 1 fra 2008 over, som er redningen af Danske Bank? Hvorfor accepterer man en præmis om, at staten burde have aktier i landets banker? Hvorfor tager man det for givet, at bankerne ville bruge en bankpakke, som indeholdt statsligt ejerskab? Bankerne ville formentlig have sagt nej og holdt aktivitetsniveauet på vågeblus. Hvorfor lader man Henrik Sass kritisere, når det tydeligvis er nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, hans partifælle og overordnede, der har deltaget i forhandlingerne om bankpakke 2 og tilsluttet sig resultatet? Hvorfor fortæller man ikke, at statens samlede overskud på bankpakkerne er over 9 mia. kr., eller at Danske Bank har betalt 15,5 mia. kr. til bankpakkerne?," spørger Anders Krab-Johansen således.
