ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ejer i Basisbank køber stiftere ud, dobler ejerandelen og skyder salgsplaner otte år ud i fremtiden: “Jeg købte de to medaktionærer ud i slutningen af marts”

Lars Thuesen, storaktionær i Basisbank. Arkivfoto: Sofia Busk
Lars Thuesen, storaktionær i Basisbank. Arkivfoto: Sofia Busk

Opdateret kl. 19.00 - Det fremgik tidligere af denne artikel, at ejerkredsen var Michael Olsen og Flemming Sillesen. Dette er en fejl. Det drejer sig om Morten Larsen og Flemming Stolling. Børsen beklager fejlen.

Det er hidtil gået under radaren, men Lars Thuesen ejer nu 95,80 pct. af aktierne i Basisbank, efter han i 2012 købte sig ind i den på daværende tidspunkt skrantende internetbank.

Frem til slutningen af marts i år sad Lars Thuesen på 48 pct. af aktierne i Basisbank, mens ejerne bag MOL Holding, Morten Larsen og FLS Holding, Flemming Stolling, hver solgte 24 pct. af aktierne til ham.

50

mio. kr. skød Lars Thuesen i Basisbank i slutningen af marts

“Jeg købte de to medaktionærer ud i slutningen af marts,” forklarer Lars Thuesen.

Da han købte sig ind i 2012, var de tre aktionærers planer at sælge banken i 2018-19.

“Vores fælles ambition var, at banken skulle tjene 100 mio. kr. eller mere, og så skule den sælges. Vi må bare konstatere, at med det regnskab vi står med nu (2020, regnskabet,red.) og det fra sidste år, har det simpelthen ikke været realistisk at sælge banken,” forklarer Lars Thuesen, og fortsætter:

“Derfor kan du sige, at en eventuel exit fra Basisbank ligger en fem-seks-syv-otte år ude i fremtiden,” fortæller Lars Thuesen.

Skød 50 mio kr i banken

Samtidigt har Lars Thuesen indskudt 50 mio. kr. i egenkapital for at sikre, at banken havde kapital nok til at klare nedskrivninger på 180 mio. kr. i 2020.

Jeg vil gerne bruge otte år på at vende dette rundt. Nu har jeg allerede brugt otte år og bruger gerne otte år til

Lars Thuesen, hovedejer, Basisbank

Han vil ikke oplyse, hvad han har givet for Morten Larsens og Flemming Stollings aktier. De to startede Bokredit i 2002, og det var det oprindelige udlånsselskab, der senere blev fusioneret ind i banken.

“De ville gerne lave noget andet de kommende fem-ti år, hvilket er helt fint, og derfor har vi lavet en god og mindelig ordning, hvor de modtog nogle kontanter,” siger han om de to medinvestorer, der stoppede med at arbejde i Basisbank for et par år siden.

“Jeg vil gerne bruge otte år på at vende dette rundt. Nu har jeg allerede brugt otte år og bruger gerne otte år til,” siger han om sin egen stædighed, der i både luftfartsbranchen og rejsebranchen har bragt ham langt, og fra tid til anden også givet ham nogle slag over snuden.

Nu vil han i de kommende år se på, hvor han skal placere Basisbank i det landskab, der tegner sig de kommende år.

Blandt andet stiger kravene markant til, hvordan banker skal kreditvurdere deres kunder, hvilket er helt ens, om de skal låne 5000 kr. af Basisbank eller 200.000 kr.

“Det kommer til at kræve utroligt meget af os og hele det, man kalder onlinebranchen inden for bank. Der skal lige et individuelt arbejde på hver kunde, hvilket får stor betydning for den måde, som hele onlinelångivningen kommer til at foregå.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis