ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ejendomskæmper: Danske Bank i supersalg af hovedsæde

Danske Bank’s salg af den ikoniske hovedbygning i det indre København lige over for Nationalbanken betegnes som et super godt salg.

Det vurderer partner Peter Winther fra den anerkendte rådgivnings- og erhvervsmæglervirksomhed
Sadolin & Albæk over for Børsen, samt topchef i ejendomsinvesteringsselskabet Jeudan, Per Hallgren.

Danske Bank sælger hovedkontoret for 1,4 mia. kr., svarende til en kvadratmeterpris på 37.000 kr., til det britiske livsforsikringsselskab Standard Life .

Fabelagtig beliggenhed

”Den pris tror jeg, at Danske Bank er tilfreds med. Det er et fantastisk kompleks med en fantastisk beliggenhed,” siger Peter Winther.

Han siger dog, at man ikke skal underkende, at det er en kompleks ejendom, der - i hvert fald for nyankomne - kan være svær at finde rundt i.

”Prisen for ejendommen er væsentligt over, hvad Danske Bank kunne have fået for 4-5 år siden, så markedet har været med dem,” siger Peter Winther.

Tjener 400 mio. kr. på at vente

For fire-fem år siden havde Danske Bank formentlig højst have fået 1 mia. kr. for hovedsædet.

”Målt på værdier er Danske Bank formentlig over 90 pct. af vejen på strategien om at få nedbragt deres eksponering mod domicilejendomme,” siger han.

Børsen har tidligere nævnt, at Danske Bank i alt har haft domicilejendomme til salg for omkring 3 mia. kr.

Hos landets måske førende ejendomsinvestor Jeudan, er der applaus til Danske Bank.

”Tillykke til Danske Bank. Det er en flot transaktion af nogle ikoniske ejendomme,” siger direktør i Jeudan, Per Hallgren.

I eje siden 1875

Capital Investment har stået for alt det praktiske i forbindelse med salget og kommer også til at stå for vedligeholdelsen af hovedsædet i fremtiden.

”De køber et ikonisk bygningskompleks, som Danske Bank har haft siden 1875, og som er blandt de fem mest ikoniske ejendomme i København,” siger Jesper Damborg, partner i Capital Investment.

Aftalen er en sale and lease back, hvor Danske Bank bliver boende i bygningerne nogle år endnu.

Capital Investment har dog også en plan B, hvis banken skulle vælge at flytte ud af hovedsædet i det indre København. De planer løfter han dog ikke sløret for.

Ingen planer om modernisering

Salget omfatter 14 forbundne bygninger samt et parkeringshus og gælder adresserne Holmens Kanal 2-18, Vingårdsstræde 3, Laksegade 6-8 samt 7-11, Asylgade 1 og Bremerholm 37. Komplekset indeholder omkring 37.000 kvadratmeter kontorareal.

”Salget giver en pris på 37.000 kr. per kvadratmeter i en ejendom med en fantastisk beliggenhed,” siger Jesper Damborg og betegner prisen som markedsprisen.

Læs også: Home opruster på erhvervsejendomme
Danske Bank-komplekset har grundlæggende en utrolig dårligt indretning, men Capital Investment har ingen planer om at modernisere komplekset og gøre det mere tidssvarende.

De seneste fire år har Capital Investment investeret for 5 mia. kr. i erhvervsejendomme i København for Standard Life.

København er attraktiv


”Mange af de store institutionelle investorer kigger mere på byer og ikke så meget på lande, når de investerer i erhvervsejendomme. Her er København et sted, de rigtigt gerne vil investere i,” siger Jesper Damborg og fortsætter:

”Vi kigger allerede på yderligere opkøbsmuligheder for Standard Life i København. København har haft et efterslæb i forhold til de andre store europæiske byer, hvorfor der er stor interesse omkring København lige nu”

Salget af komplekset i Holmens Kanal, der i alt omfatter 14 bygninger, sker i forlængelse af tidligere offentliggjorte sale and lease back-aftaler af hovedsædelokaliteter i Høje Taastrup, Glostrup og på Østerbro i København.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis