Tidligere topchef i Danske Bank, Eivind Kolding, mener, at små og mellemstore selskaber, der står for halvdelen af de beskæftigede på det private arbejdsmarked, mangler egenkapital.
”Problemet er, at soliditeten i danske små og mellemstore virksomheder er for lav. Så det er ikke fordi bankerne ikke vil låne penge ud, men i gennemsnit er små og mellemstore virksomheder i Danmark ikke kreditværdige nok,” fortæller Eivind Kolding, formand for kapitalfonden Axcels tænketank, Axcelfuture.
Forud for stillingen som adm. direktør i banken havde Eivind Kolding en mangeårig bestyrelseskarriere i banken og har en livslang baggrund i A.P. Møller-Mærsk, senest som topchef for Maersk Line. Fra 1. maj tiltræder han som adm. direktør i pengetanken Novo A/S
Han efterlyser mere risikovillig kapital fra pensionsselskaber og kapitalfonde, der kan styrke de små og mellemstore virksomheders egenkapital og dermed lette adgangen, når der skal lånes penge i banken.
Egenkapital giver bedre mulighed for banklån
”I det øjeblik man får egenkapital tilført, øger det også muligheden for at få banklån,” siger Eivind Kolding og fortsætter:
”Vi kommer ikke uden om, at de store pensionskasser på en meningsfyldt måde kan tilføre kapital til små virksomheder.”
Han erkender, at pensionskasserne tænker rationelt. Det kræver som regel ikke mere arbejde at lave investeringer på 200 mio. kr. i forhold til investeringer på 20 mio. kr. Men der er brug for de mindre investeringer fra pensionsselskabernes side.
Holdet bag Axcelfuture, hvor Eivind Kolding er formand består bl.,a, af Peter Engberg, tidligere topchef i Nykredit Bank, Jørgen Huno Rasmussen, tidligere chef i FLS og Bjarne Graven Larsen, der er topchef i FIH.
Møde med nøgleministre
De har i dag møde med Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og skatteminister Morten Østergaard (R).
Han fortæller, at Axcelfuture har en række forslag, hvor de vil hjælpe pensionskasserne.
”Hvis vi nu kan finde et system, hvor de små virksomheder har en nem rating og bliver bedre til at give oplysninger, der kan gøre dem mere transparente, vil det være en hjælp.”
Axcelfuture håber med dette arbejde også, at pensionskasserne selv vil være med til at formulere en politik på dette område.
I borgernes egen interesse
”Jeg vil ikke kritisere pensionskasserne for at handle rationelt. Men problemet er, at det er der, vi som borgere har sat pengene og vi har behov for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder.”
Han siger også, at der er problemer på skatteområdet, hvor den danske finansbeskatning er væsentligt højere end eksempelvis i Tyskland.
”Vi gør ikke meget for at belønne dem, der med private midler skyder risikovillig kapital ind.”
I rapporten, Vækst og innovation i danske virksomheder har Axcelfuture blandt andet afdækket at danske erhvervsliv har et investeringsgab på 50 mia. kr., hvilket truer med at forstærke faldet i såvel arbejdspladser som produktivitet. Axcelfuture har undervejs stillet en række forslag, der kan forbedre investeringsklimaet til gavn for små og mellemstore danske virksomheder.