Dronevirksomheden Creative Sight har lavet masser af reklamefilm og inspektioner af tag, der lækker, rør eller fjernvarmeværker, men ville gerne noget mere og større. Nærmere præcist ville de udvikle droneteknologi til inspektion af store skibe.
Problemet var, at de manglede penge.
Derfor søgte tremandsvirksomheden hjælp hos sin Nordea-rådgiver, Mads Lauritzen, som tilbød dem at blive en del af EU-vækstprogrammet Innov Fin, som Nordea har lanceret som en del af sin strategi om at styrke sit kundefokus.
"Innov Fin er et helt konkret resultat af vores arbejde med at tænke kunder ind i alt, hvad vi laver. Og det virker," siger bankdirektør med ansvar for Nordeas erhvervskunder, Bjørn Bøje Jensen.
Stilladser skal udskiftes med droner
Creative Sight, der blev stiftet i 2011 af tidligere Danmarksmester i at flyve med fjernstyret helikopter Sebastian Duus og tidligere faldskærms- og skydivinginstruktør Benjamin Mejnertz, ville gerne tage virksomheden ind i den næste fase.
De ville bruge deres droner til at inspicere store skibe, der ligger i havn. En rutinemæssig opgave, der bliver foretaget for at finde skader, der skal repareres. Operationen kræver normalt otte til tolv mand, der med håndholdt kamera kravler rundt på stilladser og tager billeder af skibet.
"Vi kan lave inspektionen af alle skibene med droner og dermed på rekordtid," fortæller Mads Jørgensen, tredjemand i firmaet.
Han er uddannet cand. scient.techn og var ansat hos Siemens i knap fire år, før han kom til Creative Sight.
For at de maritime dronedrømme kunne blive til virkelighed, havde virksomheden brug for at ansætte en softwareingeniør og en forretningsudvikler. Og selv om Creative Sight havde fondsmidler i ryggen fra Den Danske Maritime Fond, ville de først blive udbetalt efter et stykke tid, og virksomheden havde brug for at kunne udbetale løn til deres nyansatte medarbejdere med det samme.
Mødte Nordea-team ved iværksætter-grillfest
Droneholdet havde ved en tech-barbeque - et årligt event for startups - mødt Nordeas Startup & Growth-team. I april mødtes de tre herrer med startup-rådgiver i Nordea Mads Lauritzen og arrangerede, at Creative Sight med Nordea som mellemled kunne låne penge gennem EU-vækstprogrammet Innov Fin. Programmet hjælper med finansiering i form af lån, garantier og egenkapitallignende finansiering til virksomheder eller forskningsinstitutioner. Kravet er, at de skal lave noget, der er innovativt.
Det krav opfyldte Creative Sight, og gennem en proces, hvor Nordea bl.a. var i dialog med Den Danske Maritime Fond, har dronevirksomheden opnået et lån til sit skibseventyr.
"Det gør virkelig hele forskellen, at vi kunne få det her lån," siger Mads Jørgensen.
"Man kan ikke bede ansatte om at arbejde og så blive bagudbetalt flere måneder efter."
"Alternativerne havde været, at vi blev nødt til at skubbe de her aktiviteter," siger Sebastian Duus.
Creative Sight ønsker ikke, at beløbsstørrelsen på lånet offentliggøres.
Har udlånt for 60 mio. euro i Finland
Finansieringshjælpen fra European Investment Fund formidles til virksomheder via banker, og Nordea rullede programmet ved navn Innov Fin ud i Finland sidste år, i Sverige i januar og har netop lanceret det i Danmark med Creative Sight som en af de første kunder.
I Finland har Nordea via samarbejdet med Innov Fin siden sommeren 2018 udstedt lån for 60 mio. euro til finske startup- og vækstvirksomheder.
Samarbejdet består i, at Innov Fin stiller en garanti på 50 pct. for det udlån, som Nordea udsteder til virksomhederne. Nordea har fuldmagt til at kreditvurdere virksomhederne, der kun får lån, hvis de lever op til de vilkår, der normalt gælder for Nordeas virksomhedslån.
Creative Sight er p.t. i gang med et pilotprojekt med DFDS og er ved at lukke sin første ordre på droneskibsinspektionen.
"Vi er glade for den modtagelse, vi har fået i den maritime industri, og at de er åbne for at lave samarbejde," siger Creative Sight-medstifter Benjamin Mejnertz.
Stiller samme krav som altid
Nordeas normale kreditpolitik vil ifølge Bjørn Bøje Jensen være uforandret med Innov Fin, men samarbejdet giver banken mulighed for at udlåne større beløb.
"Hvis vi forestiller os en virksomhed, som normalt kunne få et lån på 500.000 kr., der kan vi i stedet måske gå op på 1 mio. kr., fordi vi har en mulighed for at forpligte os i højere grad med denne her garanti."
Nordea samarbejder i forvejen med både Vækstfonden og EKF (Danmarks Eksportkredit), det tidligere Eksportkreditfonden, og Bjørn Bøje Jensen understreger, at de tre ordninger skal supplere hinanden. Eksempelvis kan Vækstfonden yde efterstående lån og egenkapital, mens EKF har særlige kompetencer inden for eksportrådgivning.
"Vi har ikke noget mål om, at vi skal bruge den ene støtteordning frem for den anden, og vores rådgivere har ikke nogen salgsmål om, at de skal bruge den ene støtteordning frem for den anden, vi tjener ikke mere på den ene eller den anden," siger han.
Foruden Nordea har også Nykredit Bank et samarbejde med Innov Fin gennem EKF, mens Jyske Bank er i dialog med Innov Fin.
Danske Bank og Sydbank samarbejder ikke med Innov Fin.