Bitcoin satte i 00’erne de første spor i sandet, og er siden blevet efterfulgt af andre intelligente digitale penge. Meget tyder på at 2020’erne i eftertiden kommer til at stå som det årti, hvor verden gik fra penge, som de fleste kender dem i dag, over til langt mere avancerede former for betalingsformater.
“Digitale penge 2.0 bliver en langt større komponent i samfundene i 2020’erne. Inden for betalinger bliver store tokens som Facebooks diem ret vigtige, og kryptovalutaer fortsætter med at stige i omfang og blive vigtigere,” forudser storbanken Citis førende finansanalytiker gennem to årtier, Ronit Ghose, og uddyber:
mia. mennesker kan på sigt bruge Facebooks valuta, diem
“Vi tror, at alle digitale valutaer som krypto og CBDC’s (digitale valutaer fra centralbanker,red.) vil vokse på bekostning af traditionelle penge, også dem der flyttes digitalt.”
Pengene er flyttet over mod online de seneste ti-15 år, men har stadig det samme format. Har man en seddel, er den ikke personlig og dit navn står ikke på den. Det samme gælder for konti, hvor man kan se beholdningen af penge, men det er stadig en “I owe you” fra bankens side.
“Det er centraliserede penge, hvorimod kryptovaluta er decentraliseret,” forklarer Ronit Ghose.
De nye pengeformater har allerede nået nogle betragtelige niveauer. Citi estimerer, at værdien af verdens kryptovalutaer er gået forbi 13.000 mia. kr., hvilket er tre gange så meget som i 2020, og ti gange så meget som i 2019.
“Det er smarte penge, der er programmerbare, men de er potentielt også meget farlige for samfundet,
Ronit Ghose,finansanalytiker,Citi
For centralbankernes digitale valutaer (CBDC) adresserer de et marked på en værdi af svimlende 400.000 mia. kr., mener Citi.
I den nye pengeverden kan man følge med i, hvad folk bruger deres penge på. Det giver problemer med privatlivets fred, og potentielt kan man designe penge, så de kun kan bruges til bestemte formål.
“Det er smarte penge, der er programmerbare, men de er potentielt også meget farlige for samfundet,” advarer Ronit Ghose.
Han taler om, at de store tech-platforme kan udvikle deres egne valutaer, som Facebook, der vil introducere deres egen diem, men mangler myndighedernes godkendelse.
Diem er en efterfølger til libra, som Facebook prøvede at introducere i 2019. Diem tænkes anvendt i Facebooks samfund, der tæller 3,3 mia. brugere. Finder man noget at købe på Instagram, der er ejet af Facebook, vil Facebook så bare foreslå, at man betaler i deres valuta, diem.
“I det tilfælde vil hverken banken eller en kortudsteder være med i den transaktion. Det er fundamentalt anderledes end i dag, hvor man eksempelvis kan bruge Mobilepay til sådanne transaktioner,” forklarer Ronit Ghose.
