Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag d. 25. marts 2015
Dynamitten i realkreditten
Det trækker op til en forårsstorm, der kan blæse realkredittens ruder ud. Politikerne på Christiansborg øger vindstyrken, når det gælder bidragssatserne. Som Børsen skrev mandag, er de steget 62 pct. for private og 100 pct. for erhvervslivet, siden krisen tog fart i 2009.
I første omgang har de borgerlige partier kaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i samråd 24. april – og rasler med sablen i forhold til et indgreb. Ministeren siger selv, at hvis realkreditten er så solid, at den også kan betale udbytte, så bør det smitte af på bidragssatserne – en lammer til Realkredit Danmark, der i år afleverer 3 mia. kr. i udbytte til ejeren, Danske Bank.
Senest har også De Radikale strammet kursen og kræver en analyse af området.
"Viser det sig, at der er problemer med konkurrencegenet, må vi finde ud af at hjælpe dem med det," siger erhvervsordfører Ida Auken.
Branchen mener, at de politiske pegefingre er uretfærdige, fordi politikerne selv har bedt institutterne om at bygge ekstra kapital op. Derfor er der et hav af gode forklaringer på bidragssatsernes himmelflugt.
Problemet er bare, at forklaringerne hedder noget i stil med SIFI, modcyklisk kapitalbuffer, leverage ratio og Basel-gulvkrav.
Finansiel swahili
Man kunne lige så godt forsøge at forklare sig på swahili. Ifølge Finanswatch forklarer Totalkredit de nyeste hop i bidragssatserne med bare 20 ord: "Bidragssatserne ændres, så de i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype."
Dybest set ved branchen godt selv, at de er for ringe til at forklare sig:
"Vi er nødt til at fronte den bedre," lyder det fra en central kilde.
Bagsidens tip til realkreditinstitutterne:
Det er valgår, og Henrik Sass Larsen skal næppe bruge mere end tre minutter på at samle et bredt flertal til en stramning. Hvis I er på vej med bedre kommunikation, så har timingen aldrig været bedre end nu.
Nødgaard og de 555 dage
Måske kan Finanstilsynet egentlig bare godt lide tallet 5. I hvert fald sidder der 5 mænd og kvinder i direktionen. Tallet 55 indgår i telefonnummeret ud til hovedbunkeren på Århusgade i København. Og der skulle gå hele 555 dage, før Finanstilsynet slog til og nu gennemfører et centralt krav fra den såkaldte Rangvid-rapport, der blev offentliggjort 15. september 2013.
Regeringens udvalg, der undersøgte finanskrisens årsager, med professor Jesper Rangvid for bordenden foreslog mange ting, der forlængst er blevet til lov. Men en af de større bank-kroge, nemlig at man skulle skærpe tilsynsdiamantens pejlemærke for store udlån, fik lov til at hænge i luften.
Blev ikke fanget
Rangvid-udvalget kom frem til, at dødsårsagen for mange af de små banker, der krakkede under krisen, var store kuldsejlede ejendomsprojekter, hvor hvert enkelt projekt fyldte for meget. Det blev ikke fanget af Finanstilsynets tilsynsdiamant, hvor man kun tæller de udlån med, der er større end 10 pct. af kernekapitalen. Fremover skal pejlemærket måle de 20 største udlån i banken, og hvis de summer op til mere end 175 pct. af kernekapitalen, kimer alarmklokkerne. 12 banker og sparekasser står til at bryde det nye pejlemærke.
"Med justeringen imødekommer vi Rangvid-udvalgets anbefaling om at skærpe tilsynsdiamanten," lyder det fra Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard.
Bagsiden venter spændt på 30. november 2028. Her vil der være gået 5555 dage siden Rangvid-rapporten, så mon ikke Nødgaard er klar med endnu en Rangvid-justering til den tid?
Rohdes redningsvest
Danske Banks topchef, Thomas Borgen, har med statsgaranti kørt arsenalet af norske bandeord igennem – indvendigt – da Nationalbankens direktør, Lars Rohde, skubbede renten på indskudsbeviser ud over kanten og ned i ukendt minusterritorium, nu på minus 0,75 pct.
Den imagepressede bank tør ikke rigtig skubbe regningen videre til de private kunder, og det gør de andre sådan set heller ikke. Men for Danske Bank var regningen oppe i nærheden af milliarden.
Men nu kommer Lars Rohde med en lille gave til landets største bank ved at hæve rammen for indskud på foliokonti til 173 mia. kr.
Her kan Danske Bank parkere penge til 0 pct. i rente. Nye beregninger fra Nordea viser, at det kan spare Danske Bank for 320 mio. kr.
Hører man et spagt "tusen takk" fra Holmens Kanal?
ulho@borsen.dk
Dynamitten i realkreditten
Det trækker op til en forårsstorm, der kan blæse realkredittens ruder ud. Politikerne på Christiansborg øger vindstyrken, når det gælder bidragssatserne. Som Børsen skrev mandag, er de steget 62 pct. for private og 100 pct. for erhvervslivet, siden krisen tog fart i 2009.
I første omgang har de borgerlige partier kaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i samråd 24. april – og rasler med sablen i forhold til et indgreb. Ministeren siger selv, at hvis realkreditten er så solid, at den også kan betale udbytte, så bør det smitte af på bidragssatserne – en lammer til Realkredit Danmark, der i år afleverer 3 mia. kr. i udbytte til ejeren, Danske Bank.
Senest har også De Radikale strammet kursen og kræver en analyse af området.
"Viser det sig, at der er problemer med konkurrencegenet, må vi finde ud af at hjælpe dem med det," siger erhvervsordfører Ida Auken.
Branchen mener, at de politiske pegefingre er uretfærdige, fordi politikerne selv har bedt institutterne om at bygge ekstra kapital op. Derfor er der et hav af gode forklaringer på bidragssatsernes himmelflugt.
Problemet er bare, at forklaringerne hedder noget i stil med SIFI, modcyklisk kapitalbuffer, leverage ratio og Basel-gulvkrav.
Finansiel swahili
Man kunne lige så godt forsøge at forklare sig på swahili. Ifølge Finanswatch forklarer Totalkredit de nyeste hop i bidragssatserne med bare 20 ord: "Bidragssatserne ændres, så de i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype."
Dybest set ved branchen godt selv, at de er for ringe til at forklare sig:
"Vi er nødt til at fronte den bedre," lyder det fra en central kilde.
Bagsidens tip til realkreditinstitutterne:
Det er valgår, og Henrik Sass Larsen skal næppe bruge mere end tre minutter på at samle et bredt flertal til en stramning. Hvis I er på vej med bedre kommunikation, så har timingen aldrig været bedre end nu.
Nødgaard og de 555 dage
Måske kan Finanstilsynet egentlig bare godt lide tallet 5. I hvert fald sidder der 5 mænd og kvinder i direktionen. Tallet 55 indgår i telefonnummeret ud til hovedbunkeren på Århusgade i København. Og der skulle gå hele 555 dage, før Finanstilsynet slog til og nu gennemfører et centralt krav fra den såkaldte Rangvid-rapport, der blev offentliggjort 15. september 2013.
Regeringens udvalg, der undersøgte finanskrisens årsager, med professor Jesper Rangvid for bordenden foreslog mange ting, der forlængst er blevet til lov. Men en af de større bank-kroge, nemlig at man skulle skærpe tilsynsdiamantens pejlemærke for store udlån, fik lov til at hænge i luften.
Blev ikke fanget
Rangvid-udvalget kom frem til, at dødsårsagen for mange af de små banker, der krakkede under krisen, var store kuldsejlede ejendomsprojekter, hvor hvert enkelt projekt fyldte for meget. Det blev ikke fanget af Finanstilsynets tilsynsdiamant, hvor man kun tæller de udlån med, der er større end 10 pct. af kernekapitalen. Fremover skal pejlemærket måle de 20 største udlån i banken, og hvis de summer op til mere end 175 pct. af kernekapitalen, kimer alarmklokkerne. 12 banker og sparekasser står til at bryde det nye pejlemærke.
"Med justeringen imødekommer vi Rangvid-udvalgets anbefaling om at skærpe tilsynsdiamanten," lyder det fra Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard.
Bagsiden venter spændt på 30. november 2028. Her vil der være gået 5555 dage siden Rangvid-rapporten, så mon ikke Nødgaard er klar med endnu en Rangvid-justering til den tid?
Rohdes redningsvest
Danske Banks topchef, Thomas Borgen, har med statsgaranti kørt arsenalet af norske bandeord igennem – indvendigt – da Nationalbankens direktør, Lars Rohde, skubbede renten på indskudsbeviser ud over kanten og ned i ukendt minusterritorium, nu på minus 0,75 pct.
Den imagepressede bank tør ikke rigtig skubbe regningen videre til de private kunder, og det gør de andre sådan set heller ikke. Men for Danske Bank var regningen oppe i nærheden af milliarden.
Men nu kommer Lars Rohde med en lille gave til landets største bank ved at hæve rammen for indskud på foliokonti til 173 mia. kr.
Her kan Danske Bank parkere penge til 0 pct. i rente. Nye beregninger fra Nordea viser, at det kan spare Danske Bank for 320 mio. kr.
Hører man et spagt "tusen takk" fra Holmens Kanal?
ulho@borsen.dk
