Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag den 17. september 2014
Tillykke til Rasmussen
Tilbage i begyndelsen af 2012 gik bølgerne højt i den danske realkreditsektor.
De danske boligejeres hang til afdragsfrihed og korte flekslån – især F1'erne – udgjorde et stadig større problem.
Toppen i landets største institut, Nykredit, mente i al beskedenhed, at den havde fundet en løsning, som hele sektoren med fordel kunne adoptere. Den hed tolagsbelåning.
Desværre for Nykredit sprang ingen konkurrenter med på vognen. Realkreditkæmpen stod alene med løsningen og har nu i år reelt droppet den.
Skader selvforståelsen
Den slags gør ondt på selvforståelsen hos en markedsleder. En pinlighed, som vi i vanlig nidkærhed tidligere har dvælet ved her på Bagsiden.
Men nu tyder det på, at Nykredits topchef, Michael Rasmussen, får sneget tolagsbelåning ind ad bagdøren. I hvert fald en del af det.
Teknisk forklaring
Den tekniske forklaring bag tolagsbelåning er således: Man kan belåne 80 pct. af boligens værdi i realkreditten. Her bliver lånet delt over i to bidder, en fra 0-60 pct. og en fra 60-80 pct.
På den sikreste del (0-60 pct.) kunne kunden vælge lånetype frit.
På den mest risikable del (60-80 pct.) var låneudvalget begrænset. Og mere vigtigt; kunden var tvunget til at afdrage på denne del.
Minder det sidstnævnte om noget? Ja. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) indgreb mod afdragsfrihed fra sidste uge går præcis ud på, at flere boligejere skal tvinges til at afdrage mere på den mest risikable del af lånet, altså fra 60-80 pct.
Det er vist på sin plads at ønske Michael Rasmussen tillykke. Myndighederne pålægger hele sektoren at bevæge sig i den retning, som Nykredit forgæves har forsøgt at trække den i.
Bonusinfo: Nykredits fest kan nå at blive ødelagt. Oppositionen på Christiansborg er allerede gået i kødet på Sass' indgreb, der stadig er i høring.
Borgen vs. Solbakken
Der er to markante nordmænd herhjemme, der fylder godt i mediebilledet.
De har begge fået til opgave at genrejse en dansk magtfaktor til tidligere tiders storhed – dog inden for hver sin branche.
Den ene, FCK's manager Ståle Solbakken, har snart siddet 13 måneder på posten.
Den anden, Danske Banks adm. direktør Thomas Borgen, trådte ind i rampelyset få uger efter. Han kunne i går fejre etårsjubilæum som topchef.
Her på Bagsiden benytter vi Borgens runde dag til – ganske uvidenskabeligt – at vurdere, hvilken af de markante norske skikkelser der foreløbig har haft mest held med at genrejse sin arbejdsgiver.
Lad os starte med at konkludere, at de har væsentligt forskellige arbejdsforhold. F.eks. vokser Solbakkens popularitet hos hans fans, når han bruger flere penge – altså køber spillere. For Borgen forholder det sig stik modsat. Hans fans – aktionærerne – kan bedst lide, når der bliver sparet penge – f.eks. i fyringsrunder.
På den baggrund virker det urimeligt at måle de to på populariteten i den brede befolkning. Dertil er deres verdener for langt fra hinanden. Som bekendt måles virksomheders succes ofte i forhold til ærkerivalen i branchen. Men heller ikke på den baggrund finder vi en afgørelse. Brøndby ligger lige nu foran FCK i Superligaen, ligesom Danske Bank stadig ikke tjener lige så meget som Nordea.
I mangel på bedre måler vi – som en erhvervsavis nu gør – på aktiekurs.
Under er Borgen er Danske Bank steget 34 pct. Under Solbakken er selskabet bag FCK, Parken Sport & Entertainment, faldet 10 pct.
Borgen 1. Solbakken 0.
Bagsiden: Er du der Claus E?
Sparekassen Sjællands topchef Lars Petersson fortalte i mandags offentligheden, at han vil sende pengeinstituttet på børsen næste år.
Begrundelsen er, at nye regler gør det "nærved umuligt" at fortsætte som en klassisk garantsparekasse.
Meldingen har naturligvis fået flere finansielle medier til at forhøre sig hos landets andre sparekasser, om de også går med børsnoteringstanker.
Frøs Herreds Sparekasse, Sparekassen Vendsyssel, Sparekassen Kronjylland, Dronninglund Sparekasse, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, Middelfart Sparekasse og Sparekassen Thy afviser alle pure. Kun én større garantsparekasse mangler i koret. Den Jyske Sparekasse. Her har topchef Claus E. Petersen trods utallige opkald endnu ikke ladet høre fra sig.
Hmm. Er der en børsnotering på vej, Claus E. Petersen?
Tillykke til Rasmussen
Tilbage i begyndelsen af 2012 gik bølgerne højt i den danske realkreditsektor.
De danske boligejeres hang til afdragsfrihed og korte flekslån – især F1'erne – udgjorde et stadig større problem.
Toppen i landets største institut, Nykredit, mente i al beskedenhed, at den havde fundet en løsning, som hele sektoren med fordel kunne adoptere. Den hed tolagsbelåning.
Desværre for Nykredit sprang ingen konkurrenter med på vognen. Realkreditkæmpen stod alene med løsningen og har nu i år reelt droppet den.
Skader selvforståelsen
Den slags gør ondt på selvforståelsen hos en markedsleder. En pinlighed, som vi i vanlig nidkærhed tidligere har dvælet ved her på Bagsiden.
Men nu tyder det på, at Nykredits topchef, Michael Rasmussen, får sneget tolagsbelåning ind ad bagdøren. I hvert fald en del af det.
Teknisk forklaring
Den tekniske forklaring bag tolagsbelåning er således: Man kan belåne 80 pct. af boligens værdi i realkreditten. Her bliver lånet delt over i to bidder, en fra 0-60 pct. og en fra 60-80 pct.
På den sikreste del (0-60 pct.) kunne kunden vælge lånetype frit.
På den mest risikable del (60-80 pct.) var låneudvalget begrænset. Og mere vigtigt; kunden var tvunget til at afdrage på denne del.
Minder det sidstnævnte om noget? Ja. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) indgreb mod afdragsfrihed fra sidste uge går præcis ud på, at flere boligejere skal tvinges til at afdrage mere på den mest risikable del af lånet, altså fra 60-80 pct.
Det er vist på sin plads at ønske Michael Rasmussen tillykke. Myndighederne pålægger hele sektoren at bevæge sig i den retning, som Nykredit forgæves har forsøgt at trække den i.
Bonusinfo: Nykredits fest kan nå at blive ødelagt. Oppositionen på Christiansborg er allerede gået i kødet på Sass' indgreb, der stadig er i høring.
Borgen vs. Solbakken
Der er to markante nordmænd herhjemme, der fylder godt i mediebilledet.
De har begge fået til opgave at genrejse en dansk magtfaktor til tidligere tiders storhed – dog inden for hver sin branche.
Den ene, FCK's manager Ståle Solbakken, har snart siddet 13 måneder på posten.
Den anden, Danske Banks adm. direktør Thomas Borgen, trådte ind i rampelyset få uger efter. Han kunne i går fejre etårsjubilæum som topchef.
Her på Bagsiden benytter vi Borgens runde dag til – ganske uvidenskabeligt – at vurdere, hvilken af de markante norske skikkelser der foreløbig har haft mest held med at genrejse sin arbejdsgiver.
Lad os starte med at konkludere, at de har væsentligt forskellige arbejdsforhold. F.eks. vokser Solbakkens popularitet hos hans fans, når han bruger flere penge – altså køber spillere. For Borgen forholder det sig stik modsat. Hans fans – aktionærerne – kan bedst lide, når der bliver sparet penge – f.eks. i fyringsrunder.
På den baggrund virker det urimeligt at måle de to på populariteten i den brede befolkning. Dertil er deres verdener for langt fra hinanden. Som bekendt måles virksomheders succes ofte i forhold til ærkerivalen i branchen. Men heller ikke på den baggrund finder vi en afgørelse. Brøndby ligger lige nu foran FCK i Superligaen, ligesom Danske Bank stadig ikke tjener lige så meget som Nordea.
I mangel på bedre måler vi – som en erhvervsavis nu gør – på aktiekurs.
Under er Borgen er Danske Bank steget 34 pct. Under Solbakken er selskabet bag FCK, Parken Sport & Entertainment, faldet 10 pct.
Borgen 1. Solbakken 0.
Bagsiden: Er du der Claus E?
Sparekassen Sjællands topchef Lars Petersson fortalte i mandags offentligheden, at han vil sende pengeinstituttet på børsen næste år.
Begrundelsen er, at nye regler gør det "nærved umuligt" at fortsætte som en klassisk garantsparekasse.
Meldingen har naturligvis fået flere finansielle medier til at forhøre sig hos landets andre sparekasser, om de også går med børsnoteringstanker.
Frøs Herreds Sparekasse, Sparekassen Vendsyssel, Sparekassen Kronjylland, Dronninglund Sparekasse, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, Middelfart Sparekasse og Sparekassen Thy afviser alle pure. Kun én større garantsparekasse mangler i koret. Den Jyske Sparekasse. Her har topchef Claus E. Petersen trods utallige opkald endnu ikke ladet høre fra sig.
Hmm. Er der en børsnotering på vej, Claus E. Petersen?
