ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det sladrer finansbosserne om

Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag den 29. oktober 2014

Stresstest slut – hvad nu, Sass?

Det er essensen af de svar, SR-regeringen har givet om dansk deltagelse i bankunionen indtil nu.

Svaret er en populær klassiker i politikernes grønspættebog under afsnittet "Hvordan du undgår at svare på svære spørgsmål": Hæng svaret op på en konkret begivenhed, der ligger langt ude i fremtiden!

Men fremtid er blevet til nutid, efter at ECB søndag løftede sløret for, hvordan det står til i sektoren.

Kipper med flaget

Så derfor foregår den næste stresstest på Christiansborg. Presset stiger på regeringen for at komme med et ja eller nej til bankunionen – og presset for et ja er blevet større. Men svaret blafrer stadig i vinden.

Smart at flytte målet

Smart. Flyt målet, når du har brug for ekstra tid, og undgå at sætte en ny deadline.

Indrømmet, det er ikke let. De store banker vil med fra start, de små er skeptiske og frygter skæv konkurrence, og Finansrådet vil lade Danmark sidde på bænken – indtil videre. Man kan næsten høre det knage i hjernecellerne på Slotsholmen.

Mener i det seriøst, Swipp?

Swipp, der er 81 bankers fælles mobilbetalingsløsning, er træt af rollen som lillebror til Danske Banks flagskib Mobilepay, og derfor skyder Nordea, Jyske Bank, Sydbank og alle de andre banker bag Swipp nu millioner i en ny kampagne, der skal ændre på styrkeforholdet. Det er helt fair og forståeligt. Men mon ikke Thomas Borgen læner sig lettet tilbage i chefstolen i Danske Bank efter at have set kampagnen.

Kein Swipp in Tyrol

Bagsiden erkender blankt, at humor ikke er en entydig størrelse. Men at dømme efter reaktionerne på de sociale medier vil der blive hentet ganske meget kaffe i køkkenet, når kampagnen ruller hen over de danske tv-skærme. Swipp har 470.000 brugere mod Mobilpays 1,6 mio. Swipps direktør, Martin F. Andersen, kræver et kampagneudbytte på 200.000 flere Swipp-kunder og drømmer om at nå over 1 mio. til nytår. Bagsiden ønsker Swipp held og lykke. Og gætter på, at Swipp får brug for det.

Fem ministre - nul rapport

Nu er regeringens længe ventede rapport – og løsning – yderligere forsinket, fremgår det af et nyt svar fra skatteminister Benny Engelbrecht (S).

Han er den femte minister på sagen siden Thor Möger Pedersens (SF) 2012-løfte om en løsning.

Ministeriet har tidligere vurderet over for Folketinget, at en ligestilling af danske og udenlandske foreninger vil sende mange penge ud af Danmark.

Den slags indgreb er politisk svære, og Bagsiden fornemmer i stærkt stigende grad, at ministeriet venter på en dom fra EU-Kommissionen, så aben kan sendes videre.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis