Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag den 22. januar 2014
Nye mænd på toppen 1
Fire af de mest magtfulde finansielle institutioner i Danmark har skiftet topchef i det seneste år.
Thomas Borgen er gået til tops i Danske Bank, Carsten Stendevad i ATP, Michael Rasmussen i Nykredit og Lars Rohde i Nationalbanken.
I dag dedikerer vi Bagsiden til at måle dagsformen hos de fire nye på toppen.
Vi starter med Borgen og Stendevad. De er begge i færd med at lægge sidste hånd på årsregnskaberne for 2013, men så stopper ligheden også der.
Borgen har medvind. Økonomien i Danmark bevæger sig langt om længe i den rigtige retning, og det er som regel ensbetydende med, at Danske Banks bundlinje gør det samme. Det ser ud til, at Borgen indtog toppen på det helt rigtige tidspunkt. Faktisk var timingen så god, at analytikere fra den amerikanske storbank Citigroup for nylig navngav topchefen Lucky mr. Borgen, Heldige hr. Borgen på dansk.
Anderledes forholder det sig for Stendevad, der kom til ATP fra en stilling hos netop Citigroup. Hvis hans gamle kolleger skulle navngive ATP-bossen, blev det formentlig til Unlucky mr. Stendevad, Uheldige hr. Stendevad.
På torsdag i næste uge vil han præsentere sit første årsregnskab, som vil vise det første underskud for ATP i flere år. Her på Bagsiden tror vi på et samlet minus på ca. 40 mia. kr.
Ingen vej udenom
Regnskabet bliver trukket ned af milliardtab på den såkaldte renteafdækning. Det er et investeringsværktøj, som Stendevad er tvunget til at benytte. Det giver store tab, når renten stiger, men omvendt store gevinster, når renten falder. Den mekanisme har gjort det muligt for forgængeren Lars Rohde at præsentere det ene rekordregnskab efter det andet, mens renten faldt.
Men renten rører nu på sig i modsat retning, og det går ud over Stendevad på torsdag og formentlig mange år frem.
Tip til Stendevad: Det er ATP-loven, der tvinger dig til den tabsgivende renteafdækning. Hvad med at få nogle politikere til at ændre den?
Nye mænd på toppen 2
For et lille års tid siden indtog Lars Rohde Nationalbanken som den måske mest magtfulde direktør nogensinde.
Som chef for ATP havde han i årevis spillet en tung rolle i den offentlige debat. Han var bredt anderkendt som en kompetent mand og nød stor respekt både på Christiansborg og i finanssektoren. Han satte sig med andre ord i chefstolen med en helt anden gennemslagskraft end forgængeren, Nils Bernstein.
Hvordan har Rohde så forvaltet indflydelsen?
Hans mest opsigtsvækkende tiltag er uden sammenligning den nye flekslov, som debatteres heftigt i disse dage. Rohde ligner chefarkitekten bag lovforslaget, og han fik i løbet af efteråret erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) med på ideen. De to præsenterede i fællesskab det oprindelige lovforslag under stort hastværk i begyndelsen af november.
Til at starte med væltede roserne ned over forslaget, men den varme modtagelse blev hurtigt kold. Kras kritik piblede frem, og efterfølgende er der ændret på markante dele af forslaget. Oven i det blev loven udskudt et enkelt kvartal, og nu truer oppositionen med at skubbe det yderligere.
Den stort anlagte redning af flekslånene er ikke blevet det vinderprojekt, som Sass havde ventet. I stedet ligner det øretævernes holdeplads og en politisk udfordring.
Udadtil står ministeren fast, men spørgsmålet er, om det tumultariske forløb reelt har mindsket hans tro på Rohdes fortræffeligheder?
I så fald kan fleksloven have kostet Rohde dyrebar politisk indflydelse og svækket hans embedsperiode, før den for alvor er kommet i gang.
Nye mænd på toppen 3
Det er nye tider i landets største realkreditinstitut, Nykredit.
Det stod for alvor klart i begyndelsen af december, da den nytiltrådte topchef, Michael Rasmussen, annoncerede en gennemgribende sparerunde. Nykredit skal over en årrække være 300 mand færre, lød det bl.a.
Målsætningen er at øge indtjeningen med 1 mia. kr. for at polstre egenkapitalen til fremtidens hårdere krav.
Det tyder på, at Rasmussen er hentet til Nykredit for at bruge sin tunge erfaring fra banksektoren, der i en årrække har været tvunget til konstante besparelser.
Nykredit-interesserede læsere kan med andre ord godt forberede sig på, at to ord går igen og igen, når Rasmussen griber mikrofonen i de kommende år:
Effektiviseringer.
Kundefokus.
Nye mænd på toppen 1
Fire af de mest magtfulde finansielle institutioner i Danmark har skiftet topchef i det seneste år.
Thomas Borgen er gået til tops i Danske Bank, Carsten Stendevad i ATP, Michael Rasmussen i Nykredit og Lars Rohde i Nationalbanken.
I dag dedikerer vi Bagsiden til at måle dagsformen hos de fire nye på toppen.
Vi starter med Borgen og Stendevad. De er begge i færd med at lægge sidste hånd på årsregnskaberne for 2013, men så stopper ligheden også der.
Borgen har medvind. Økonomien i Danmark bevæger sig langt om længe i den rigtige retning, og det er som regel ensbetydende med, at Danske Banks bundlinje gør det samme. Det ser ud til, at Borgen indtog toppen på det helt rigtige tidspunkt. Faktisk var timingen så god, at analytikere fra den amerikanske storbank Citigroup for nylig navngav topchefen Lucky mr. Borgen, Heldige hr. Borgen på dansk.
Anderledes forholder det sig for Stendevad, der kom til ATP fra en stilling hos netop Citigroup. Hvis hans gamle kolleger skulle navngive ATP-bossen, blev det formentlig til Unlucky mr. Stendevad, Uheldige hr. Stendevad.
På torsdag i næste uge vil han præsentere sit første årsregnskab, som vil vise det første underskud for ATP i flere år. Her på Bagsiden tror vi på et samlet minus på ca. 40 mia. kr.
Ingen vej udenom
Regnskabet bliver trukket ned af milliardtab på den såkaldte renteafdækning. Det er et investeringsværktøj, som Stendevad er tvunget til at benytte. Det giver store tab, når renten stiger, men omvendt store gevinster, når renten falder. Den mekanisme har gjort det muligt for forgængeren Lars Rohde at præsentere det ene rekordregnskab efter det andet, mens renten faldt.
Men renten rører nu på sig i modsat retning, og det går ud over Stendevad på torsdag og formentlig mange år frem.
Tip til Stendevad: Det er ATP-loven, der tvinger dig til den tabsgivende renteafdækning. Hvad med at få nogle politikere til at ændre den?
Nye mænd på toppen 2
For et lille års tid siden indtog Lars Rohde Nationalbanken som den måske mest magtfulde direktør nogensinde.
Som chef for ATP havde han i årevis spillet en tung rolle i den offentlige debat. Han var bredt anderkendt som en kompetent mand og nød stor respekt både på Christiansborg og i finanssektoren. Han satte sig med andre ord i chefstolen med en helt anden gennemslagskraft end forgængeren, Nils Bernstein.
Hvordan har Rohde så forvaltet indflydelsen?
Hans mest opsigtsvækkende tiltag er uden sammenligning den nye flekslov, som debatteres heftigt i disse dage. Rohde ligner chefarkitekten bag lovforslaget, og han fik i løbet af efteråret erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) med på ideen. De to præsenterede i fællesskab det oprindelige lovforslag under stort hastværk i begyndelsen af november.
Til at starte med væltede roserne ned over forslaget, men den varme modtagelse blev hurtigt kold. Kras kritik piblede frem, og efterfølgende er der ændret på markante dele af forslaget. Oven i det blev loven udskudt et enkelt kvartal, og nu truer oppositionen med at skubbe det yderligere.
Den stort anlagte redning af flekslånene er ikke blevet det vinderprojekt, som Sass havde ventet. I stedet ligner det øretævernes holdeplads og en politisk udfordring.
Udadtil står ministeren fast, men spørgsmålet er, om det tumultariske forløb reelt har mindsket hans tro på Rohdes fortræffeligheder?
I så fald kan fleksloven have kostet Rohde dyrebar politisk indflydelse og svækket hans embedsperiode, før den for alvor er kommet i gang.
Nye mænd på toppen 3
Det er nye tider i landets største realkreditinstitut, Nykredit.
Det stod for alvor klart i begyndelsen af december, da den nytiltrådte topchef, Michael Rasmussen, annoncerede en gennemgribende sparerunde. Nykredit skal over en årrække være 300 mand færre, lød det bl.a.
Målsætningen er at øge indtjeningen med 1 mia. kr. for at polstre egenkapitalen til fremtidens hårdere krav.
Det tyder på, at Rasmussen er hentet til Nykredit for at bruge sin tunge erfaring fra banksektoren, der i en årrække har været tvunget til konstante besparelser.
Nykredit-interesserede læsere kan med andre ord godt forberede sig på, at to ord går igen og igen, når Rasmussen griber mikrofonen i de kommende år:
Effektiviseringer.
Kundefokus.
