Bagsiden af Dagbladet Børsen onsdag den 7. maj 2014
Nets fanget i ingenmandsland
Midt i Nets' værste omdømmekrise nogensinde står selskabets ledelse isoleret i ingenmandsland.
Selskabet, der bl.a. står bag danskernes elskede dankort, har i dagevis været under heftig beskydning, efter at det er kommet frem, at der i en årrække er lækket fortrolige oplysninger om de kendte og kongelige fra Nets' systemer til ugebladet Se og Hør.
Under hele virakken har udmeldingerne fra Nets været særdeles sparsomme, men landechef Susanne Brønnum tog sent tirsdag bladet fra munden og erkendte, at sikkerheden ikke havde været tilstrækkelig. Hun beklagede kraftigt. Helt som forventet.
Men hvor var beklagelserne fra de øverstansvarlige i bestyrelsen? Og hvor var ejerne? Pist væk.
Nets er ejet i fællesskab af en lang række danske og norske banker samt Nationalbanken, og her er lysten til at blive fedtet ind eller tage ansvar for skandalen ikke stor. Bankerne solgte i slutningen af marts Nets for 17 mia. kr., men hænger formelt stadig på ejerskabet, indtil myndighederne har godkendt salget. Alligevel benytter de salget som en kærkommen undskyldning for at holde sig ude af sagen.
Belejligt.
På den anden side står køberne – pensionsgiganten ATP og de to amerikanske kapitalfonde Bain Capital og Advent International. De meddeler, at de ikke vil blande sig, før salget er gennemført.
Et godt tip til Susanne Brønnum:
Glem de gamle ejere. Flere af dem har allerede indregnet salgsgevinsten i deres regnskaber. Din opgave er nu at købe tid og lette mediepresset uden samtidig at love for meget på de kommende ejeres vegne. Det gjorde du dygtigt i tirsdags, hvor du lovede at iværksætte en "række tiltag" uden dog at blive særlig konkret.
Hvis den manøvre ikke virker, har du stadig et beskidt trick i ærmet. Du kan forsøge at flytte fokus over på IBM. Det er trods alt en IBM-ansat, der har lækket oplysningerne fra dit system.
Realkreditforeningens to veje
I flere år har det undret omverdenen, at landets få realkreditinstitutter er så uenige, at de har brug for to forskellige brancheorganisationer, Realkreditrådet og Realkreditforeningen.
For nylig stak erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) en finger i såret med en spydig bemærkning til Realkreditforeningens årsmøde. Her hæftede han sig ved, at Jyske Banks køb af BRFkredit måske ville ændre magtforholdet mellem de to foreninger. En ganske følsom sag i branchen.
"Hvem ved? Måske fører det til, at Realkreditforeningen får et nyt medlem," lød det fra ministeren.
Han hentyder til, at bankejede institutter som Realkredit Danmark og Nordea Kredit traditionelt hører til i Realkreditforeningen, mens de frie institutter er i Realkreditrådet.
Nu er Jyske Banks opkøb endegyldigt faldet på plads, og spørgsmålet er, om det nu bankejede BRF rent faktisk skifter hest. Realkeditforeningens top håber uden tvivl på et ja. Det vil isolere Nykredit sammen med miniputten DLR i Realkreditrådet. Men indtil videre er det officielle svar nej.
Nok er BRF pludselig bankejet, men den mangeårige topchef Sven Blomberg har stadig indflydelse. Og det er værd at huske på, at han var en af slagsbrødrene, da branchen splittede over i to kort før finanskrisen.
Han vil efter alt at dømme ikke frivilligt melde sig ind hos de gamle ærkerivaler.
Hvis Realkreditforeningen vil have BRF på medlemslisten, tegner der sig derfor kun to veje frem:
1: Indgå i en ligeværdig fusion med Realkreditrådet.
2: Vent på 63-årige Sven Blombergs pension.
PFA's lave ambitioner
De fleste finansielle selskaber græmmer sig ved tanken om at få et påbud fra Finanstilsynet. Men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke hos pensionskæmpen PFA.
Her ødelægger et enkelt påbud ikke humøret. I stedet har topchef Henrik Heidebys folk en helt anden positiv tilgang til den slags.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra i går, hvor selskabet fortæller om resultatet af Finanstilsynets inspektion i datterselskabet PFA Kapitalforvaltning.
"Jesper Langmack og Poul Kobberup, som tilsammen udgør direktionen i PFA Kapitalforvaltning, glæder sig over, at Finanstilsynets inspektion kun gav anledning til et enkelt påbud," står der i meddelelsen.
Flot.
Hvor mange påbud PFA egentlig havde forventet, står der intet om.