Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag den 19. marts 2014
To veje frem for Rasmussen
Jyske Banks førstemand, Anders Dam, leverede i sidste måned en mavepuster til Nykredits ditto, Michael Rasmussen.
Med opkøbet af BRFkredit meldte den jyske bankboss sig reelt ud af Totalkredit-samarbejdet. Dermed mistede Michael Rasmussen den største partner i samarbejdet, der er en afgørende del af Nykredits forretningsmodel. Av.
Mens Rasmussen er ved at få vejret igen, kan han glæde sig over, at Dams exit ikke kun er af det onde. Realkreditbossen arbejder i disse uger på en ny strategi, og her åbner Jyske Banks køb af BRF to nye veje.
1: Ny fortælling
BRFkredit er nu ejet af en børsnoteret bank. Det samme er de to andre betydende konkurrenter, Nordea Kredit og Realkredit Danmark. Dermed står Nykredit tilbage som det eneste foreningsejede institut. Ord som bankejet og aktionærer er ikke populære i disse år, men det er et begreb som foreningseje derimod. Bare spørg Arbejdernes Landsbank eller AP Pension, der begge har foreninger i ryggen og oplever stærk kundevækst.
Der gemmer sig et stort potentiale, hvis Nykredit effektivt får overbevist danskerne om, at de er til for kunderne, mens konkurrenterne er til for aktionærerne.
2: Totalkredit 2.0
Med den dominerende Anders Dam ude af Totalkredit er der større frihed til at gentænke samarbejdet. I dag fungerer Totalkredit ved, at små og mellemstore banker i bytte for et honorar tilbyder Nykredits realkreditlån til deres boligkunder. Men hvorfor stoppe der?
Med salget af Nets er det sidste glimt af samarbejde i banksektoren ved at forsvinde. De resterende 69 banker i Totalkredit-familien risikerer at sakke agterud på it og infrastruktur, mens Nordea, Danske Bank og Jyske Bank kører deres eget løb.
Det er oplagt for de 69 banker med realkreditkæmpen Nykredit som omdrejningspunkt at gå sammen om at udvikle it-løsninger, infrastruktur og meget mere.
På den måde får Rasmussen knyttet de resterende banker tættere til sig og skaber et fremtidssikret Totalkredit 2.0.
Lars løkkes overmand
Tre timer og 43 minutter. Så lang tid varede det berømte pressemøde i oktober, hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, talte ud om GGGI-sagen.
"Maratonmødet" blev seancen hurtigt døbt.
Tja. Her på Bagsiden lader vi os ikke så nemt imponere. Måske er tre timer og 43 minutter ekstraordinær lang tid i den politiske verden, men i den finansielle sektor er den slags ikke noget særligt. I hvert fald ikke i Danske Bank.
Sidste år afholdte storbankens bestyrelsesformand, Ole Andersen, en generalforsamling på tre timer og 53 minutter.
Den rekord blev dog overgået med længder i går. Her stod Ole Andersen i skudlinjen i 4 timer og 50 minutter til storbankens generalforsamling.
Hårde angreb
Og hvis man synes, at pressen formulerer sig hårdt, har man ikke hørt tonen blandt Danske Banks aktionærer. En lang række kritikere greb i går mikrofonen og gik til angreb.
"Du får da godt nok raget til dig, Ole (Andersen, red.). Det er ikke for ingenting, at man kalder folk som jer banditter i habitter," lød kritikken blandt andet.
En anden aktionær toppede den udmelding og krævede direkte formandens afgang. I den mere kuriøse ende foreslog en tredje, at Danske Bank etablerer et institut for integration mellem København og Landskrona.
Ole Andersen svarede troligt langt de fleste af talerne.
Godt kæmpet.
Værsgo til skatteråd
Endnu et af regeringens mange udvalg afleverede i går sine anbefalinger til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
Denne gang var det udvalget med det mundrette navn: Udvalg om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter.
Rapporten er 230 sider lang og indeholder en lang række mere eller mindre konkrete anbefalinger, som vi ikke vil trætte læserne med her.
Men for de utålmodige bankbosser henviser vi her på Bagsiden gerne til rapportens mest opsigtsvækkende anbefaling, der findes på side 13.
Her anbefales det, at banker og andre finansielle virksomheder i højere grad skal rådgive kunder om skattemæssige forhold.
Aha.
Hvorvidt den passage er skrevet før eller efter DR's Skattelyserie, fremgår ikke.
To veje frem for Rasmussen
Jyske Banks førstemand, Anders Dam, leverede i sidste måned en mavepuster til Nykredits ditto, Michael Rasmussen.
Med opkøbet af BRFkredit meldte den jyske bankboss sig reelt ud af Totalkredit-samarbejdet. Dermed mistede Michael Rasmussen den største partner i samarbejdet, der er en afgørende del af Nykredits forretningsmodel. Av.
Mens Rasmussen er ved at få vejret igen, kan han glæde sig over, at Dams exit ikke kun er af det onde. Realkreditbossen arbejder i disse uger på en ny strategi, og her åbner Jyske Banks køb af BRF to nye veje.
1: Ny fortælling
BRFkredit er nu ejet af en børsnoteret bank. Det samme er de to andre betydende konkurrenter, Nordea Kredit og Realkredit Danmark. Dermed står Nykredit tilbage som det eneste foreningsejede institut. Ord som bankejet og aktionærer er ikke populære i disse år, men det er et begreb som foreningseje derimod. Bare spørg Arbejdernes Landsbank eller AP Pension, der begge har foreninger i ryggen og oplever stærk kundevækst.
Der gemmer sig et stort potentiale, hvis Nykredit effektivt får overbevist danskerne om, at de er til for kunderne, mens konkurrenterne er til for aktionærerne.
2: Totalkredit 2.0
Med den dominerende Anders Dam ude af Totalkredit er der større frihed til at gentænke samarbejdet. I dag fungerer Totalkredit ved, at små og mellemstore banker i bytte for et honorar tilbyder Nykredits realkreditlån til deres boligkunder. Men hvorfor stoppe der?
Med salget af Nets er det sidste glimt af samarbejde i banksektoren ved at forsvinde. De resterende 69 banker i Totalkredit-familien risikerer at sakke agterud på it og infrastruktur, mens Nordea, Danske Bank og Jyske Bank kører deres eget løb.
Det er oplagt for de 69 banker med realkreditkæmpen Nykredit som omdrejningspunkt at gå sammen om at udvikle it-løsninger, infrastruktur og meget mere.
På den måde får Rasmussen knyttet de resterende banker tættere til sig og skaber et fremtidssikret Totalkredit 2.0.
Lars løkkes overmand
Tre timer og 43 minutter. Så lang tid varede det berømte pressemøde i oktober, hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, talte ud om GGGI-sagen.
"Maratonmødet" blev seancen hurtigt døbt.
Tja. Her på Bagsiden lader vi os ikke så nemt imponere. Måske er tre timer og 43 minutter ekstraordinær lang tid i den politiske verden, men i den finansielle sektor er den slags ikke noget særligt. I hvert fald ikke i Danske Bank.
Sidste år afholdte storbankens bestyrelsesformand, Ole Andersen, en generalforsamling på tre timer og 53 minutter.
Den rekord blev dog overgået med længder i går. Her stod Ole Andersen i skudlinjen i 4 timer og 50 minutter til storbankens generalforsamling.
Hårde angreb
Og hvis man synes, at pressen formulerer sig hårdt, har man ikke hørt tonen blandt Danske Banks aktionærer. En lang række kritikere greb i går mikrofonen og gik til angreb.
"Du får da godt nok raget til dig, Ole (Andersen, red.). Det er ikke for ingenting, at man kalder folk som jer banditter i habitter," lød kritikken blandt andet.
En anden aktionær toppede den udmelding og krævede direkte formandens afgang. I den mere kuriøse ende foreslog en tredje, at Danske Bank etablerer et institut for integration mellem København og Landskrona.
Ole Andersen svarede troligt langt de fleste af talerne.
Godt kæmpet.
Værsgo til skatteråd
Endnu et af regeringens mange udvalg afleverede i går sine anbefalinger til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
Denne gang var det udvalget med det mundrette navn: Udvalg om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter.
Rapporten er 230 sider lang og indeholder en lang række mere eller mindre konkrete anbefalinger, som vi ikke vil trætte læserne med her.
Men for de utålmodige bankbosser henviser vi her på Bagsiden gerne til rapportens mest opsigtsvækkende anbefaling, der findes på side 13.
Her anbefales det, at banker og andre finansielle virksomheder i højere grad skal rådgive kunder om skattemæssige forhold.
Aha.
Hvorvidt den passage er skrevet før eller efter DR's Skattelyserie, fremgår ikke.
