Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag d. 8. april 2015
Mulder, Scully ... og Thierry
Tophemmeligt og helt tys-tys. Danmarks største bank er gået i "X-Files"-mode, og Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen lister rundt i Mulder og Scullys fodspor.
O.k., vi taler ikke om jagten på blodtørstige aliens, men om jagten på den næste store mobilsucces efter Mobilepay. Danske Bank kalder det selv for projekt X.
Danske Bank har lavet et hemmeligt udviklingslaboratorium i en nedlagt filial, hvor folk er i fuld gang med at udvikle fremtidens digitale univers, der ifølge Berlingske skal gå under navnet Mobilelife. Der er sat et trecifret millionbeløb af til projektet.
Thierry afslører selv, at han har hentet inspiration i Google X, der er den amerikanske it-gigants halvhemmelige laboratorium, som siden 2010 har udviklet vilde sci-fi-projekter som selvkørende biler, Google Glasses og Loon, der med balloner giver internetdækning i øde egne. Men hvad skal Mobilelife så kunne?
Ifølge avisen bliver der tale om en virtuel bank på mobilen, hvor man ikke bare kan klare de daglige betalinger og overførsler, men også boligfinansiering, forsikring, pension, investering – og så skal der kobles et socialt univers på.
Bagsiden kipper med flaget, når Danske Bank, som en del danskere forbinder med mørke træpaneler og støv på overfladen, forsøger at definere fremtidens digitale univers.
Thierry og oddsene
Tre spørgsmål trænger sig på:
1. Hvor gode er oddsene for, at kunderne vil navigere på egen hånd på mobilen i komplekse sager med masser af penge på spil? Når vi snakker boliglån, forsikring og pension, vælger de fleste at kigge en bankrådgiver i øjnene.
2. Et socialt univers? Kunderne gider næppe dele deres privatøkonomi med andre, og hvis tanken er, at kunderne skal snakke om aktiekurser, findes der masser af debatfora i forvejen.
3. Ryster Nordea og de andre i bukserne? Danske Bank kørte alle sine konkurrenter over med Mobilepay.
Exit til garantihåb på landet
Nogle gange skal man læse det med småt. Det må koret af borgmestre i Udkantsdanmark sande, for efter den første glædesrus over, at erhvervs- og økonomiminister Henrik Sass Larsen (S) nu har nedsat en kommission, der skal se på mulighederne for at låne penge til hus eller virksomhed på landet, så kommer knytnæven på side to i kommissoriet.
"Forslagene kan ikke omfatte forslag, som indebærer statslig finansiering eller statslig garanti". Sass understreger også i kommissoriet, at forslagene ikke må svække tilliden til den danske realkreditmodel.
Statsgarantier er ellers kernen i en lang række borgmestres bønner, men den nye kommission, der ledes af professor Michael Møller, skal i stedet se på småteknik omkring seksmånedersregler for værdiansættelse, sælgerpantebreve, energikrav og regler i andre lande.
Kassen forbliver lukket
Statskassen forbliver lukket, og bortset fra de småting, der kan laves om på Christiansborg, så må realkreditten og udkantsområderne altså selv klare paragrafferne. Den tygger partifællen Carsten Hansen, ministeren for by, bolig og landdistrikter, nok på.
"Jeg tror, at vores realkre-ditinstitutioner er kammet lidt over, og det vil vi gerne i dialog om, så vi sikrer, at alle får en ensartet behandling," sagde Carsten Hansen forrige år til TV 2.
Henrik Sass Larsen afviste også før påske at gribe ind mod realkredittens eksploderende bidragssatser, selv om der sjældent er set en større populistisk fiskestang op til et folketingsvalg. Der er brede smil i den danske realkredit.
Corydons guldæg
Minus til plus. Det er navnet på en antik Shu-bi-dua-sang, men i finansminister Bjarne Corydons (S) ører er det nok mere lyden af klingende mønt, der melder sig.
Som Danmarks Statistik bekræftede i går, er de offentlige finanser for første gang siden 2008 gået i plus. Men det skyldes udelukkende det, som Danske Banks cheføkonom Steen Bocian kalder et teknisk geværgreb, nemlig de 50 mia. kr., der stempler ind på kontoen ved at fremrykke pensionsskatter fra fremtiden til nutiden. Eller mere konkret, fra de kapitalpensioner, der er omlagt til aldersopsparinger mod at lade pengene beskatte nu til en lavere sats end ellers.
Året før lunede pensionsfinten med 30 mia. kr., og ordningen er forlænget til i år for bremse det milliardunderskud, der atter tårner sig op.
Trækker Corydon mon i pensionshåndtaget igen?
ulho@borsen.dk
Mulder, Scully ... og Thierry
Tophemmeligt og helt tys-tys. Danmarks største bank er gået i "X-Files"-mode, og Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen lister rundt i Mulder og Scullys fodspor.
O.k., vi taler ikke om jagten på blodtørstige aliens, men om jagten på den næste store mobilsucces efter Mobilepay. Danske Bank kalder det selv for projekt X.
Danske Bank har lavet et hemmeligt udviklingslaboratorium i en nedlagt filial, hvor folk er i fuld gang med at udvikle fremtidens digitale univers, der ifølge Berlingske skal gå under navnet Mobilelife. Der er sat et trecifret millionbeløb af til projektet.
Thierry afslører selv, at han har hentet inspiration i Google X, der er den amerikanske it-gigants halvhemmelige laboratorium, som siden 2010 har udviklet vilde sci-fi-projekter som selvkørende biler, Google Glasses og Loon, der med balloner giver internetdækning i øde egne. Men hvad skal Mobilelife så kunne?
Ifølge avisen bliver der tale om en virtuel bank på mobilen, hvor man ikke bare kan klare de daglige betalinger og overførsler, men også boligfinansiering, forsikring, pension, investering – og så skal der kobles et socialt univers på.
Bagsiden kipper med flaget, når Danske Bank, som en del danskere forbinder med mørke træpaneler og støv på overfladen, forsøger at definere fremtidens digitale univers.
Thierry og oddsene
Tre spørgsmål trænger sig på:
1. Hvor gode er oddsene for, at kunderne vil navigere på egen hånd på mobilen i komplekse sager med masser af penge på spil? Når vi snakker boliglån, forsikring og pension, vælger de fleste at kigge en bankrådgiver i øjnene.
2. Et socialt univers? Kunderne gider næppe dele deres privatøkonomi med andre, og hvis tanken er, at kunderne skal snakke om aktiekurser, findes der masser af debatfora i forvejen.
3. Ryster Nordea og de andre i bukserne? Danske Bank kørte alle sine konkurrenter over med Mobilepay.
Exit til garantihåb på landet
Nogle gange skal man læse det med småt. Det må koret af borgmestre i Udkantsdanmark sande, for efter den første glædesrus over, at erhvervs- og økonomiminister Henrik Sass Larsen (S) nu har nedsat en kommission, der skal se på mulighederne for at låne penge til hus eller virksomhed på landet, så kommer knytnæven på side to i kommissoriet.
"Forslagene kan ikke omfatte forslag, som indebærer statslig finansiering eller statslig garanti". Sass understreger også i kommissoriet, at forslagene ikke må svække tilliden til den danske realkreditmodel.
Statsgarantier er ellers kernen i en lang række borgmestres bønner, men den nye kommission, der ledes af professor Michael Møller, skal i stedet se på småteknik omkring seksmånedersregler for værdiansættelse, sælgerpantebreve, energikrav og regler i andre lande.
Kassen forbliver lukket
Statskassen forbliver lukket, og bortset fra de småting, der kan laves om på Christiansborg, så må realkreditten og udkantsområderne altså selv klare paragrafferne. Den tygger partifællen Carsten Hansen, ministeren for by, bolig og landdistrikter, nok på.
"Jeg tror, at vores realkre-ditinstitutioner er kammet lidt over, og det vil vi gerne i dialog om, så vi sikrer, at alle får en ensartet behandling," sagde Carsten Hansen forrige år til TV 2.
Henrik Sass Larsen afviste også før påske at gribe ind mod realkredittens eksploderende bidragssatser, selv om der sjældent er set en større populistisk fiskestang op til et folketingsvalg. Der er brede smil i den danske realkredit.
Corydons guldæg
Minus til plus. Det er navnet på en antik Shu-bi-dua-sang, men i finansminister Bjarne Corydons (S) ører er det nok mere lyden af klingende mønt, der melder sig.
Som Danmarks Statistik bekræftede i går, er de offentlige finanser for første gang siden 2008 gået i plus. Men det skyldes udelukkende det, som Danske Banks cheføkonom Steen Bocian kalder et teknisk geværgreb, nemlig de 50 mia. kr., der stempler ind på kontoen ved at fremrykke pensionsskatter fra fremtiden til nutiden. Eller mere konkret, fra de kapitalpensioner, der er omlagt til aldersopsparinger mod at lade pengene beskatte nu til en lavere sats end ellers.
Året før lunede pensionsfinten med 30 mia. kr., og ordningen er forlænget til i år for bremse det milliardunderskud, der atter tårner sig op.
Trækker Corydon mon i pensionshåndtaget igen?
ulho@borsen.dk
