Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag den 18. september 2013.
Snydepelsene skal passe på
Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, kræver, at ansatte i finanssektoren, der sladrer til myndighederne om urent trav i deres bank eller sparekasse, skal være sikret mindst to års løn, hvis de bliver opdaget og efterfølgende fyret.
"Man bør mindst have to års løn med sig, hvis man som whistleblower bliver afskediget. Her skal man huske på, at ansatte, der whistleblower, gør samfundet en tjeneste, som potentielt kan være flere hundrede millioner kroner værd," lyder det fra Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.
Han mener, at garantien om de to års løn skal indarbejdes i det lovforslag, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har sendt i høring. Loven skal hjælpe de ansatte og bestyrelsesmedlemmer i landets pengeinstitutter, der er klar til at fortælle om ulovligheder i deres bank eller sparekasse.
Ifølge forslaget skal landets pengeinstitutter oprette interne ordninger, der skal sikre, at en ansat eller et bestyrelsesmedlem trygt kan henvende sig til en særligt udpeget person i virksomheden med sin viden, uden at det koster jobbet, og uden at andre får at vide, hvem der har sladret.
Hvis det lykkes Michael Budolfsen at overbevise erhvervs- og vækstministeren om, at der i loven skal indarbejdes en garanti om mindst to års løn til whistleblowere, der bliver opdaget, så bør snydepelsene i den finansielle sektor tage sig i agt.
I en tid, hvor nedskæringer og fyresedler er blevet hverdagskost i landets pengeinstitutter, kan udsigten til en toårig løngaranti nok friste en del til at springe ud som sladrehank.
Thierry tabte til Borgen
Tonny Thierry Andersen, der er chef for Danske Banks personal banking-aktiviteter og medlem af bankens direktion, ser ud til at være den næststørste taber i kølvandet på mandagens dramatiske fyring af Danske Banks ordførende direktør, Eivind Kolding, og udnævnelsen af nordmanden, Thomas F. Borgen, som ny topchef.
Tonny Thierry Andersen var i flere år sammen med Thomas F. Borgen nævnt som de oplagte kronprinser i Danske Bank, der skulle tage over efter Peter Straarup, der gik på pension i februar sidste år. Men begge blev dengang valgt fra, og bankens daværende bestyrelsesformand, Eivind Kolding, valgte selv at sætte sig i stolen som chef i Danske Bank.
Med afskedigelsen mandag af Eivind Kolding synes muligheden for, at Tonny Thierry Andersen kunne nå helt til tops igen at åbne sig. Men ifølge Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, var den tidligere kronprins end ikke inde i billedet til jobbet.
I stedet blev Thomas F. Borgen udråbt til den oplagte efterfølger til Eivind Kolding. Thomas F. Borgen kommer ligeledes fra en plads som medlem af direktionen i Danske Bank.
Dermed synes Tonny Thierry Andersens muligheder for at nå den absolutte top i Danske Bank at være udspillet.
Eneste lille plaster på såret er, at Tonny Thierry Andersen fik posten som formand for Finansrådet, da den hidtidige formand, Michael Rasmussen, i marts i år skiftede jobbet som landechef i Nordea Danmark ud med et job som koncernchef i Nykredit.
Spørgsmålet er så, om Thomas F. Borgen lader Tonny Thierry Andersen beholde dette plaster, eller om han rykker det af og selv nupper formandsposten i Finansrådet på et senere tidspunkt.
Argumentet kunne være, at Thomas F. Borgen har brug for den politiske platform som formand for rådet til at manifestere sig som Danske Banks ubestridte leder.
I så fald vil Tonny Thierry Andersens nederlag være fuldstændig udtalt.
Finansrådets spøjse timing
Finansrådet demonstrerede ualmindelig dårlig timing, da brancheorganisationen mandag formiddag klokken 10.51 lancerede den nye prisportal med det meget lidt sexede navn: basalindlånskonto.dk.
Alle danske finansjournalister havde på dette tidspunkt opmærksomheden stift rettet mod Danske Bank, som få timer forinden havde fyret bankens ordførende, direktør Eivind Kolding.
Derfor gled lanceringen af basalindlånskonto.dk nærmest direkte ud i glemslen.
Omvendt kan man sige, at idéen til portalen ikke just har groet i finanssektorens egen have. Basalindlånskonto.dk er blevet til efter pres fra daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF). Med lanceringen mandag har Finansrådet efterkommet ministerens ønske, uden at nogen har opdaget det.