Bagsiden af dagbladet Børsen onsdag den 18. februar 2015
Dansen om guldbidragene
Så er der smæk til realkreditten igen. Denne gang fra en ikke helt uventet kant, nemlig Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugernes talerør kræver, at Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRF Kredit sænker bidragssatserne, som har haft så meget vokseværk under krisen, at regningen til boligejerne er fordoblet til 18 mia. kr.
Realkredittens evige undskyldning, nemlig kravene om ekstra polstring i institutterne, holder ikke en meter, mener Forbrugerrådet. Polstringen er på plads, så nu er det tid til at sænke bidragene samlet set, opfordrer Forbrugerrådet.
Indrømmet, det koster nok ikke mange sekunders spoleret nattesøvn hos de danske realkreditchefer.
Det bør de politiske signaler derimod gøre. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er ved at stramme retorikken, og også de borgerlige partier er nu på krigstien. Da Børsen skrev om sagen i efteråret, var Sass' melding, at det er "naturligt, at realkreditten satte bidragssatserne op som følge af, at vi har bedt dem om at konsolidere sig." Ministeren forventede dog, at satserne skulle ned på sigt. Nu bider Sass mærke i, at finans-kæmperne er i så god form, at de skruer kraftigt op for udbytterne til aktionærerne.
Truer med indgreb
"Hvis realkreditinstitutterne nu er så solide, at de også kan betale udbytte, forventer jeg, at det på sigt vil smitte af på deres gebyrer og bidragssatserne," siger Sass til Jyllands-Posten og truer med et indgreb. DF og Venstre er med på vognen.
"Det er på tide, at erhvervs- og vækstministeren griber ind over for den manglende konkurrence på markedet for boligfinansiering," siger Venstres ordfører, Kim Andersen.
Tre profitoptimerende tips til realkreditinstitutterne:
1. Signalér allerede nu, det er slut med bidragsstigninger.
2. Find friske argumenter for, at de ikke skal falde.
3. Hvis presset bliver så stort, at de skal falde, så pas på med at kompensere via højere kursskæring. Det bliver opdaget.
To gange Lars i krig
Gårsdagens bombe i finanssektoren: Sparekassen Sjællands nr. to, direktør Lars Jensen, er fyret på gråt papir af en enig bestyrelse.
Det sker ud fra en "mavefornemmelse", som bestyrelsesformand Thomas Kullegaard formulerer det overfor Børsen. Dermed sidder den anden Lars, nemlig Lars Petersson, alene tilbage i direktionen.
Kullegaard præsterer faktisk det sjældne at sige endnu mindre i et interview, end man kan læse i pressemeddelelsen, der kraftigt indikerer, at det var dårligt samarbejde og gnidninger mellem de to Lars'er, der førte til fyringen.
Tilbage er en stribe spørgsmål: Var det kemi eller strategi, der førte til exit? Hvordan ser exit-pakken ud? Hvad betyder det for den varslede børsintroduktion? Hvem skal overtage Lars Jensens opgaver?
Sandheden er derude et sted.
Danske Bank tager skraldet
Vig bort, slemme papirkurve, I er et onde!
Danske Bank har i årevis taget skraldet på vegne af den danske banksektor. Nu tager landets største bank skraldet på en ny og mere bogstavelig måde.
Banken vil simpelthen inddrage en stor del af de ansattes papirkurve og skraldespande, så der kun er én skraldestation tilbage pr. storrum, og papirkurvene forsvinder også fra enkeltmandskontorer.
Danske Bank understreger overfor Finanswatch, at det ikke er for at være mærkelige, men for at spare penge, at man snupper papirkurve. "Det kan virke som en lille ting, men ved at reducere antallet af skraldespande og papirkurve og i stedet have større affaldsdepoter, sparer vi et betydeligt beløb hvert år," siger John Bjørn Olsen, underdirektør i Danske Bank, til Finanswatch.
Papirkurv-udrensningen
Hele cheflaget i Danske Bank slipper dog for den store papirkurv-udrensning, der foreløbig rammer de store kontorer i hovedstaden, men som på sigt skal bredes ud.
Bagsiden har svært ved at undertrykke et fnis og observerer fire ting:
1. Har Danske Bank indregnet det produktivitetstab, der opstår, når de ansatte skal vandre tur-retur over til skraldestationen i hjørnet adskillige gange om dagen?
2. Er der taget forbehold for ekstra slid på gulvet og rengøring efter tabte bananskræller på vejen?
3. Har Danske Bank kigget sin største rival, Nordea, over skulderen, der indførte samme system for et år siden – men langt under radaren?
4. Hov. Bagsidens papirkurve er også væk.
Dansen om guldbidragene
Så er der smæk til realkreditten igen. Denne gang fra en ikke helt uventet kant, nemlig Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugernes talerør kræver, at Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRF Kredit sænker bidragssatserne, som har haft så meget vokseværk under krisen, at regningen til boligejerne er fordoblet til 18 mia. kr.
Realkredittens evige undskyldning, nemlig kravene om ekstra polstring i institutterne, holder ikke en meter, mener Forbrugerrådet. Polstringen er på plads, så nu er det tid til at sænke bidragene samlet set, opfordrer Forbrugerrådet.
Indrømmet, det koster nok ikke mange sekunders spoleret nattesøvn hos de danske realkreditchefer.
Det bør de politiske signaler derimod gøre. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er ved at stramme retorikken, og også de borgerlige partier er nu på krigstien. Da Børsen skrev om sagen i efteråret, var Sass' melding, at det er "naturligt, at realkreditten satte bidragssatserne op som følge af, at vi har bedt dem om at konsolidere sig." Ministeren forventede dog, at satserne skulle ned på sigt. Nu bider Sass mærke i, at finans-kæmperne er i så god form, at de skruer kraftigt op for udbytterne til aktionærerne.
Truer med indgreb
"Hvis realkreditinstitutterne nu er så solide, at de også kan betale udbytte, forventer jeg, at det på sigt vil smitte af på deres gebyrer og bidragssatserne," siger Sass til Jyllands-Posten og truer med et indgreb. DF og Venstre er med på vognen.
"Det er på tide, at erhvervs- og vækstministeren griber ind over for den manglende konkurrence på markedet for boligfinansiering," siger Venstres ordfører, Kim Andersen.
Tre profitoptimerende tips til realkreditinstitutterne:
1. Signalér allerede nu, det er slut med bidragsstigninger.
2. Find friske argumenter for, at de ikke skal falde.
3. Hvis presset bliver så stort, at de skal falde, så pas på med at kompensere via højere kursskæring. Det bliver opdaget.
To gange Lars i krig
Gårsdagens bombe i finanssektoren: Sparekassen Sjællands nr. to, direktør Lars Jensen, er fyret på gråt papir af en enig bestyrelse.
Det sker ud fra en "mavefornemmelse", som bestyrelsesformand Thomas Kullegaard formulerer det overfor Børsen. Dermed sidder den anden Lars, nemlig Lars Petersson, alene tilbage i direktionen.
Kullegaard præsterer faktisk det sjældne at sige endnu mindre i et interview, end man kan læse i pressemeddelelsen, der kraftigt indikerer, at det var dårligt samarbejde og gnidninger mellem de to Lars'er, der førte til fyringen.
Tilbage er en stribe spørgsmål: Var det kemi eller strategi, der førte til exit? Hvordan ser exit-pakken ud? Hvad betyder det for den varslede børsintroduktion? Hvem skal overtage Lars Jensens opgaver?
Sandheden er derude et sted.
Danske Bank tager skraldet
Vig bort, slemme papirkurve, I er et onde!
Danske Bank har i årevis taget skraldet på vegne af den danske banksektor. Nu tager landets største bank skraldet på en ny og mere bogstavelig måde.
Banken vil simpelthen inddrage en stor del af de ansattes papirkurve og skraldespande, så der kun er én skraldestation tilbage pr. storrum, og papirkurvene forsvinder også fra enkeltmandskontorer.
Danske Bank understreger overfor Finanswatch, at det ikke er for at være mærkelige, men for at spare penge, at man snupper papirkurve. "Det kan virke som en lille ting, men ved at reducere antallet af skraldespande og papirkurve og i stedet have større affaldsdepoter, sparer vi et betydeligt beløb hvert år," siger John Bjørn Olsen, underdirektør i Danske Bank, til Finanswatch.
Papirkurv-udrensningen
Hele cheflaget i Danske Bank slipper dog for den store papirkurv-udrensning, der foreløbig rammer de store kontorer i hovedstaden, men som på sigt skal bredes ud.
Bagsiden har svært ved at undertrykke et fnis og observerer fire ting:
1. Har Danske Bank indregnet det produktivitetstab, der opstår, når de ansatte skal vandre tur-retur over til skraldestationen i hjørnet adskillige gange om dagen?
2. Er der taget forbehold for ekstra slid på gulvet og rengøring efter tabte bananskræller på vejen?
3. Har Danske Bank kigget sin største rival, Nordea, over skulderen, der indførte samme system for et år siden – men langt under radaren?
4. Hov. Bagsidens papirkurve er også væk.
