Bagsiden af Dagbladet Børsen onsdag den 4. december 2013
Logik for hulemænd
I denne uge blev det endnu engang demonstreret, at investeringsforeningernes verden kan være forunderlig og forvirrende.
Eksperter og branchefolk ender ofte i næsten uforståelige debatter om akademiske nøgletal, og i mandags kom turen så til begrebet benchmark.
Bagsiden giver her et kort resume af diskussionen.
Det uafhængige analysehus Morningstar offentliggjorde mandag en analyse om investeringsforeningernes brug af benchmarks. Benchmark er kort fortalt et sammeligningsgrundlag, som kunder kan bruge til at vurdere, hvor god en forening er til at investere.
Problemet er blot, at flere foreninger ifølge Morningstar bruger misvisende benchmark. Analysehuset konkluderer, at mange foreninger måler sig selv op mod én type aktier, men investerer i virkeligheden i en anden. Resultatet er, at benchmarket er tæt på meningsløst.
Værst ser det ud hos en af Handelsinvests afdelinger for nordamerikanske aktier. Den afdeling måler sig op imod et benchmark bestående af store nordamerikanske aktier, men sætter i virkeligheden langt de fleste penge i små nordamerikanske aktier.
Handelsinvests adm. direktør, Jens Balle, er en ivrig debattør og deler ofte ud af sine synspunkter på bloggen Hulemænd i habitter. Balle var da også hurtigt ude og forsvarede sig med, at afdelingen tidligere investerede i store aktier, men nu er gået over til små. Benchmarket er helt bevidst ikke blevet ændret, for det er stadig relevant at sammenligne med store aktier, lyder det.
"Der er derfor tale om et bevidst aktivt valg, at vi har et benchmark, der ikke er identisk med porteføljens indhold. Der er dog stadig tale om et benchmark med amerikanske aktier, hvorfor vi finder det relevant at fastholde benchmark," argumenterer Balle.
Bonusinfo: Handelsinvest Nordamerika slår det nuværende benchmark med 1,71 pct. om året. Når Morningstar i stedet måler op mod passende indeks, ligger afdelingen 0,58 pct. under.
Michael Rasmussens hattrick
Nykredits nytiltrådte topchef, Michael Rasmussen, var i mandags tilbage i vante omgivelser.
Den tidligere Nordea-chef deltog ved Finansrådets årsmøde, hvor han for et år siden stod på talerstolen som formand.
I år kunne Michael Rasmussen se sin efterfølger, Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank, holde talen, og det var formentlig ikke en misundelig eksformand, der fulgte med fra tilskuerrækkerne.
Efterfølgeren forsøgte ligesom Rasmussen at høste politisk velvilje hos nationalbankdirektør Lars Rohde og regeringens top anført af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
En svær mission. Det ved den tidligere formand af erfaring.
I Michael Rasmussens halvandet år i spidsen for Finansrådet var der langt mellem de store politiske gevinster til ham og bankerne.
Ørkenvandring ender
Den ørkenvandring ser nu til at være slut for Nykredit-bossen. Politisk velvilje er tilsyneladende lettere at finde i hans nye job som chef for landets største realkreditinstitut og formand for Realkreditrådet.
Efter blot tre måneder i chefstolen i Nykredit har han høstet to store sejre.
Først lykkedes det via en ny lov at få adgang til at udstede en helt ny form for aktier.
Derefter har Henrik Sass lanceret F1-indgrebet, der især gavner realkreditkæmpen, som er presset af F1-lånenes store udbredelse.
Oven i hatten åbnede selvsamme Sass i mandags for at begrænse afdragsfrie lån. Igen et stykke lovgivning, der luner hos Nykredit.
Det ligner et hattrick.
Først Malta - så fyringer
Landets finansbosser bør sende et anerkendende nik til Sparekassen Sjællands topchef, Lars Petersson
Den offentlige debat om banksektoren er hård i disse år, og branchens spidser bliver ofte tillagt grimme motiver.
Der skal ikke mange skæve signaler til, før bankbosser får en ubehagelig tur i mediemaskinen. Spørg bare Danske Banks detroniserede topchef Eivind Kolding.
Fyrede 22 ansatte
Set i den kontekst er det imponerende, at Sparekassen Sjællands Lars Petersson slap uskadt igennem mediemøllen, da han for en uge siden fyrede 22 medarbejdere.
Fyringsrunden faldt nemlig få uger efter, at Lars Petersson fløj omkring 300 medarbejdere til konference på Malta i en hel weekend med alt betalt.
Godt gået.
Logik for hulemænd
I denne uge blev det endnu engang demonstreret, at investeringsforeningernes verden kan være forunderlig og forvirrende.
Eksperter og branchefolk ender ofte i næsten uforståelige debatter om akademiske nøgletal, og i mandags kom turen så til begrebet benchmark.
Bagsiden giver her et kort resume af diskussionen.
Det uafhængige analysehus Morningstar offentliggjorde mandag en analyse om investeringsforeningernes brug af benchmarks. Benchmark er kort fortalt et sammeligningsgrundlag, som kunder kan bruge til at vurdere, hvor god en forening er til at investere.
Problemet er blot, at flere foreninger ifølge Morningstar bruger misvisende benchmark. Analysehuset konkluderer, at mange foreninger måler sig selv op mod én type aktier, men investerer i virkeligheden i en anden. Resultatet er, at benchmarket er tæt på meningsløst.
Værst ser det ud hos en af Handelsinvests afdelinger for nordamerikanske aktier. Den afdeling måler sig op imod et benchmark bestående af store nordamerikanske aktier, men sætter i virkeligheden langt de fleste penge i små nordamerikanske aktier.
Handelsinvests adm. direktør, Jens Balle, er en ivrig debattør og deler ofte ud af sine synspunkter på bloggen Hulemænd i habitter. Balle var da også hurtigt ude og forsvarede sig med, at afdelingen tidligere investerede i store aktier, men nu er gået over til små. Benchmarket er helt bevidst ikke blevet ændret, for det er stadig relevant at sammenligne med store aktier, lyder det.
"Der er derfor tale om et bevidst aktivt valg, at vi har et benchmark, der ikke er identisk med porteføljens indhold. Der er dog stadig tale om et benchmark med amerikanske aktier, hvorfor vi finder det relevant at fastholde benchmark," argumenterer Balle.
Bonusinfo: Handelsinvest Nordamerika slår det nuværende benchmark med 1,71 pct. om året. Når Morningstar i stedet måler op mod passende indeks, ligger afdelingen 0,58 pct. under.
Michael Rasmussens hattrick
Nykredits nytiltrådte topchef, Michael Rasmussen, var i mandags tilbage i vante omgivelser.
Den tidligere Nordea-chef deltog ved Finansrådets årsmøde, hvor han for et år siden stod på talerstolen som formand.
I år kunne Michael Rasmussen se sin efterfølger, Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank, holde talen, og det var formentlig ikke en misundelig eksformand, der fulgte med fra tilskuerrækkerne.
Efterfølgeren forsøgte ligesom Rasmussen at høste politisk velvilje hos nationalbankdirektør Lars Rohde og regeringens top anført af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
En svær mission. Det ved den tidligere formand af erfaring.
I Michael Rasmussens halvandet år i spidsen for Finansrådet var der langt mellem de store politiske gevinster til ham og bankerne.
Ørkenvandring ender
Den ørkenvandring ser nu til at være slut for Nykredit-bossen. Politisk velvilje er tilsyneladende lettere at finde i hans nye job som chef for landets største realkreditinstitut og formand for Realkreditrådet.
Efter blot tre måneder i chefstolen i Nykredit har han høstet to store sejre.
Først lykkedes det via en ny lov at få adgang til at udstede en helt ny form for aktier.
Derefter har Henrik Sass lanceret F1-indgrebet, der især gavner realkreditkæmpen, som er presset af F1-lånenes store udbredelse.
Oven i hatten åbnede selvsamme Sass i mandags for at begrænse afdragsfrie lån. Igen et stykke lovgivning, der luner hos Nykredit.
Det ligner et hattrick.
Først Malta - så fyringer
Landets finansbosser bør sende et anerkendende nik til Sparekassen Sjællands topchef, Lars Petersson
Den offentlige debat om banksektoren er hård i disse år, og branchens spidser bliver ofte tillagt grimme motiver.
Der skal ikke mange skæve signaler til, før bankbosser får en ubehagelig tur i mediemaskinen. Spørg bare Danske Banks detroniserede topchef Eivind Kolding.
Fyrede 22 ansatte
Set i den kontekst er det imponerende, at Sparekassen Sjællands Lars Petersson slap uskadt igennem mediemøllen, da han for en uge siden fyrede 22 medarbejdere.
Fyringsrunden faldt nemlig få uger efter, at Lars Petersson fløj omkring 300 medarbejdere til konference på Malta i en hel weekend med alt betalt.
Godt gået.
