Danske Bank vil nu indføre negative renter for de rigeste af bankens erhvervskunder. Dermed får presset på kronen også en direkte negativ effekt for en række virksomheder.
"Der er en lille gruppe større professionelle erhvervskunder med større indeståender, der svarer til ca. 4 pct. af vores kundebase i erhvervsbanken, der kan opleve at få negative renter på individuel basis," siger Danske Banks pressechef, Kenni Leth, der understreger, at varslingen af negative renter ligger i forlængelse af de udmeldinger, banken kom med i forbindelse med sit årsregnskab.
Børsen kunne ellers i dag fortælle, hvordan erhvervslivet hidtil har været de store vindere på de faldende renter. De har nemlig nydt godt af, at renten på deres gæld er faldet. Nu ser det så ud til, at i hvert fald nogle af kunderne, også vil mærke den anden side af mønten.
Privatkunder går fri
De negative renter vil altså ramme en del af de store erhvervskunder, der har en stor formue stående i banken, oplyser Danske Bank. Privatkunder går dog fri.
"Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at friholde vores private kunder fra negative indlånsrenter. Det står vi ved," siger Kenni Leth.
"Derfor har vi været ude og regulere vores indlånssatser for både private og erhverv. Hvis man dykker ned i det, kan man se, at der ikke er nogen privatkunder, der får negativ rente," siger Kenni Leth og fortsætter:
"Det samme gør sig gældende for vores erhvervskunder. For 96 procents vedkommende vil deres satser enten ikke blive rørt - eller også går de i nul."
"Der er ingen, der ved, hvor vi ender med de her renter"
Kan de negative renter sprede sig til andre kunder?
"Vi følge rentesituationen tæt og kigger løbende på, hvordan vi kan optimere vores priser i forhold til den markedssituation, der er, og samtidig forblive konkurrencedygtige. Det er en løbende proces, vi er i gang med," siger Kenni Leth og fortsætter:
"Der er ingen, der ved, hvor vi ender med de her renter. Det er helt ukendt territorium, vi bevæger os i, med minusrenter i Nationalbanken. Så vi er løbende nødt til at se på, hvordan vi tilpasser os og forbliver konkurrencedygtige."