ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank trækker sig totalt fra Twitter og andre sociale medier: Frygter at bryde ny lov

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er en af de økonomer, der nu ikke må være aktiv på Twitter længere. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er en af de økonomer, der nu ikke må være aktiv på Twitter længere. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Den økonomiske sommerdebat på Twitter og andre sociale medier kommer nu til at foregå uden Danske Banks økonomer.

Det skriver banken selv i et sidste tweet.

“Twitter-sommerferie med ukendt slutdato: En ny lov (L149) træder i kraft 1/7, som kan have betydning for vores tilstedeværelse på Twitter. For at være på den sikre side holder vi pause, til vi er helt klar over betydningen,” står der i tweetet.

Der bliver også stille fra mig et stykke tid nu. God sommer til alle

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, på Twitter

Og bankens cheføkonom Las Olsen skriver i et relateret tweet:

“Der bliver også stille fra mig et stykke tid nu. God sommer til alle.”

Bange for bettingfirmaer

Ifølge Børsens oplysninger handler det opsigtsvækkende exit fra Twitter om, at den nye kviklånslov forbyder udlånere som Danske Bank at annoncere i nærheden af bettingfirmaer.

Økonomernes tweets kan muligvis fortolkes som reklame, og så er der ingen garanti for, at der ikke vil opstå situationer, hvor et Danske Bank-tweet og en betting-reklame kommer til at stå ved siden af hinanden på Twitter.

Danske Bank tør i hvert fald ikke tage chancen og lukker derfor ned for medarbejdernes twitter-aktivitet sommeren over, indtil det er afklaret.

Det gælder ifølge Børsens oplysninger alle sociale medier bortset fra Linkedin, hvor der i forvejen er forbud mod spilreklamer.

Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører i SF og en af de store bannerførere for kviklånsloven, vil ikke vurdere, om Danske Bank bryder den nye lov, der træder i kraft onsdag.

“Hvis Danske Bank fortsat vil udbyde kviklån, må de ikke reklamere – hvorvidt tilstedeværelse på Twitter = reklame, må andre vurdere,” skriver Lisbeth Bech Poulsen i et tweet.

De øvrige store banker som Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har foreløbig ikke meldt ud tirsdag aften, hvad de gør.

Børsen arbejder på at få en kommentar fra Danske Bank.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis