ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank-topchef: Vældig tilfreds

Den norske topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, er en glad og tilfreds mand, inden han nu skal på roadshow og præsentere det seneste regnskab for bankens interessenter.

Finans
Danske Bank opjusterer efter nyt stærkt resultat
”Jeg er vældig tilfreds med, at det går i den rigtige retning, Vi kan se, at vores initiativer virker, men vi må erkende, at der er et stykke vej hjem,” siger Thomas Borgen til Børsen.

Godt for samfundet

Danske Bank kom torsdag morgen med regnskab, som slog analytikernes forventninger med små 300 mio. kr. på bundlinjen. Samtidig så banken sit snit til at opjustere forventningerne til årets resultat.

Forbedringerne kan ses på tværs af forretningen. Indtægterne vokser på toplinjen, omkostningerne faldet fortsat, og nedskrivningsniveauet er faldet.

”Jeg synes, at organisationen har arbejdet hårdt igennem de sidste par år. Det er godt for organisationen, godt for kunderne, godt for investorerne og godt for samfundet, at Danske Bank stille og rolig kommer tilbage," siger Thomas Borgen.

Langt fra i mål

Thomas Borgen understreger dog, at Danske Bank er langt fra i mål. Med en egenkapitalforrentning på lige under 9 pct., er Danske Bank fortsat bundprop blandt de seks store nordiske banker, som i øvrigt tæller Nordea, Handelsbanken, SEB, Swedbank og DnB Nor.

”Vi ligger efter de andre store nordiske banker, så der er fortsat et langt stykke vej hjem. Vi er på en rejse, det gør man ikke på et kvartal, det gør man ikke på et år, det gør man stille rolig kvartal for kvartal. Det er det lange seje træk,” siger han.

Danske Bank har sat sig to mål for egenkapitalforrentningen: Et kortsigtet mål om at nå 9 pct. og et langsigtet mål om at nå 12 pct. 




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis