Opdateret 12.35 -Danske Bank og Nordea er med på listen over SAS' banker, der nu er med på en aftale, der holder flyene i luften. Men det sker ikke uden betingelser.
Det er ifølge SAS-chefen Rickard Gustafson sidste chance for selskabet. I dag har topledelsen fremlagt en ny strategiplan, 4Excellence Next Generation, der skal gøre SAS konkurrencedygtig i forhold til lavprismarkedet.
Men det kræver en massiv omstilling, hvor medarbejderne blandt andet skal gå op til 15 pct. ned i løn, mens der skal sælges aktiviteter fra.
SAS' banker har sammen med de statslige medejere af selskabet stillet med garantier og kreditter. Men det kræver, at SAS' 15.000 medarbejdere spiller med.
"SAS har opbakning til planen fra sine banker og hovedejere. Opbakningen i form af lånekreditter er betingede af, at de nye overenskomster er underskrevne," hedder det i strategiplanen.
Frist til søndag
Ved mandagens telepressemøde forklarer koncernchefen, at SAS' ansatte har indtil søndag til at sige ja til spareplanen.
"På søndag, om en uge, skal forudsætningerne for nye kollektivaftaler være på plads. Klarer vi det, så har vi fuld opbakning fra vore hovedejere og bankerne. Men klarer vi det ikke, så har vi ingen finansiering på plads," konstaterer Rickard Gustafson.
Statsgaranterede lån
Danske Bank og Nordea er to af seks banker bag milliardaftalen med selskabet. De fire øvrige er DnB, Royal Bank of Scotland, SEB og Swedbank.
I dagens strategplan meldes der ikke umiddelbart ud om, hvorvidt det er lykkedes at få EU til at acceptere en statsgaranti bag de nye lån. Men det er meldingen i flere svenske medier.
Hovedpunkterne i planen kan læsesher.
Frasalget af blandt andet det norske datterselskab Widerøe skal være med til at mindske afhængigheden af bankkreditter.
Final call
Dertil må SAS-medarbejderne acceptere en ny, præmiebaseret pensionsordning.
"Dette er vores ’final call’, hvis der fortsat skal være et SAS. Vi har fået denne sidste chance for at begynde forfra og gennemføre disse fundamentale forandringer. Jeg ved, at vi kræver meget af vores medarbejdere, men der findes ingen anden udvej. Jeg håber, at vores loyale og dedikerede medarbejdere har viljen til at kæmpe for, at SAS skal overleve og dermed sikre vores arbejdspladser," lyder det fra koncernchefen Rickard Gustafson.
Hverken Nordea eller Danske Bank ønsker at kommentere kundeforholdet med SAS.