Opdateret 8:25- En svær start på 2019 får nu Danske Bank til at nedjustere forventningerne til 2019. Det oplyser banken i forbindelse med regnskabet for første kvartal.
"Resultatet for 2019 forventes fortsat at være på 14-16 mia. kr. Dog er dette nu inklusive det forventede provenu fra salget af Danica Pension i Sverige på ca. 1,3 mia. kr., forudsat den endelige afslutning af handlen," skriver banken.
I forbindelse med årsrapporten for 2018 forventede Danske Bank et resultat på 14-16 mia. kr. eksklusiv Danica-salget.
"Nettorenteindtægterne forventes nu at ligge på et lavere niveau end i 2018, idet vækst i forretningsomfanget vil blive mere end modsvaret af højere fundingomkostninger og pres på marginalerne," skriver Danske Bank og tilføjer:
"Nettogebyrindtægterne forventes fortsat at ligge på et højere niveau, primært som følge af effekten af købet af SEB Pension Danmark. Udviklingen vil dog afhænge af kundeaktiviteten."
Højere omkostninger
Danske Bank forventer, at omkostningerne ender på samme niveau som i 2018. Her indgik dog også en donation på 1,5 mia. kr., som var indtægterne fra den udskældte afdeling for udenlandske kunder i Estland.
Stigningen i omkostningerne skyldes bl.a. "højere omkostninger forbundet med anti-hvidvaskaktiviteter," men en del er også relateret til "SEB Pension Danmark samt moms og et højere aktivitetsniveau."