ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank efter ministerrøffel: Det er en rigtig dårlig idé at belåne 95 pct. af en bolig, hvis priserne kan falde 10 pct.

Det er en dårlig

idé for samfundet at lade boligkøbere låne 95 pct., når der er udsigt til prisfald på 10 pct., mener Danske Banks risikochef

Samfundet bør undgå, at førstegangskøbere bliver insolvente i løbet af coronakrisen, siger Carsten Egeriis, der er risikochef og medlem af direktionen i Danske Bank. Arkivfoto: Thomas Nielsen
Samfundet bør undgå, at førstegangskøbere bliver insolvente i løbet af coronakrisen, siger Carsten Egeriis, der er risikochef og medlem af direktionen i Danske Bank. Arkivfoto: Thomas Nielsen

Danske Bank er godt klar over, at det på den korte bane kan koste indtjening og kunder, at man tirsdag fordoblede egenbetalingen for boligkøbere. Men i hovedkontoret på Holmens Kanal i København mener man, at man viser samfundssind ved at forhindre at nye boligkøbere bliver begravet i gæld mange år ind i fremtiden.

“Hvis vi har en masse førstegangskøbere, der sidder med en kæmpegæld, vil det i sig selv skabe et samfundsproblem”

Chief Risk Officer i Danske Bank Carsten Egeriis

Det siger Carsten Egeriis, der er chef for Danske Banks risikostyring, i et interview med Børsen, dagen efter at erhvervsminister Simon Kollerup offentligt kritiserede Danmarks største bank for at ødelægge mulighederne for førstegangskøbere og ikke holde hånden under økonomien i en krisetid.

“Vi har sagt, at vi vil strække os længere, og være ude at hjælpe Danmark og økonomien. Det er vi også, men vi mener ikke, at det vil være det rigtige for samfundet, hvis vi ikke giver vores kunder den rigtige rådgivning,” siger Carsten Egeriis, der mener, at Danske Banks beslutning “helt klart” er udtryk for, at banken viser samfundssind.

10

pct. kan boligpriserne falde, vurderer Danske Bank

“Når vi står i en situation, hvor Nationalbanken vurderer, at væksten kan falde mellem 3 og 10 pct., og en potentielt slem recession, hvor huspriserne kan falde over 10 pct., så mener vi ikke, det er god rådgivning at hjælpe kunder, der måske allerede har det svært og i hvert fald ikke har den polstring, de måske gerne ville have til at finansiere en belåningsgrad på 95 pct.,” fortsætter han.

Vil undgå problem

Op til finanskrisen fortsatte bankerne med aggressive udlån til boligkunder helt frem til markedet kollapsede, og i områder som Vestsjælland, hvor priserne var steget mest lige op til 2008, tog det et årti, før huspriserne kom sig.

Det gjorde mange boligejere insolvente, hvis de undervejs blev tvunget til at sælge på grund af sygdom eller skilsmisse, og gældspuklen blev hængende, selvom huset var væk.

Det er den situation, Danske Bank gerne vil undgå, for med udsigt til prisfald, der kan komme op på 10 pct., vil købere, der låner 95 pct. uden at have anden formue, hurtigt kunne blive insolvente, vurderer Carsten Egeriis.

“Hvis vi har en masse førstegangskøbere, der sidder med en kæmpegæld, vil det i sig selv skabe et samfundsproblem og være et issue, der potentielt kan gøre krisen endnu værre” siger Egeriis, der understreger, at overbelåning er en fællesnævner i stort set alle finansielle kriser.

Vejledende krav

“I stort set alle finansielle kriser, og de par kriser, jeg selv har været med under – som finanskrisen og den europæiske statsgældskrise, har det altid været et kæmpe issue, at bankkunderne havde alt for stor overbelåning og alt for meget gæld, og når man så går ind i en krise, og folk mister deres job, har man skabt et kæmpe samfundsproblem, der tager rigtig, rigtig lang tid at adressere.”

Samtidig er det heller ikke alle kunder, der vil blive bedt om en egenbetaling på 10 pct., når der skal strikkes en lånepakke sammen i banken. Kravet er vejledende og er sat, så kunderne ved, hvad de kan forvente.

“Vi vil gerne kommunikere til vores kunder, at vi synes det er en rigtig dårlig idé at belåne boligen med 95 pct. for øjeblikket, givet den usikkerhed, der er, men det skal også understreges, at det ikke er en firkantet regel, siger risikochefen. Vi kommer også til at have individuelle samtaler med kunder, der måske har likvide midler placeret et andet sted, eller har et fast job med god indkomst, hvor man kan se, at deres jobsituation ikke ændrer sig de første år,” siger Egeriis.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis