Mens coronakrisen kradser hos mange vækstvirksomheder, har den danske equity managementplatform Capdesk i en såkaldt a-investeringsrunde netop hentet selskabets største investering til dato på 25 mio. kr.
er både antallet af medarbejdere i Capdesk og mio. kr. selskabet har rejst i en ny investeringsrunde
Af de 25 mio. kr. har Capdesk, som er stiftet i 2015 og i dag har hovedkontor i London, fået omkring 15 mio. kr. fra den London-baserede venturefond Fuel Ventures. Det resterende beløb kommer fra såkaldte family offices, der er rigmandsfamiliers private investeringsselskaber.
Og det er en glad medstifter og adm. direktør i Capdesk, Christian Gabriel, der fra en telefon i London fortæller om processen med at rejse penge midt i en krisetid.
“Det har været et helvede,” griner Christian Gabriel, der afslører, at investeringsrunden værdiansætter Capdesk på den rigtige side af 100 mio. kr.
Han fortæller, at han under forhandlingerne for første gang nogensinde har oplevet investorer bakke ud af et term sheet, som er et slags hensigtspapir, der ikke er juridisk bindende – men som man ifølge medstifteren under normale omstændigheder ikke bakker ud af.
“Hvis vi havde rejst 25 mio. kr. sidste år, så havde vi jo hyret en masse folk og skaleret virksomheden op rigtig hurtigt
Christian Gabriel, medstifter og adm. direktør, Capdesk
“Og når det lim ikke er der længere, hvilken lim skal man så bruge?” spørger han retorisk.
Ligesom mange andre startups har Capdesk endnu det første overskud til gode for i stedet at fokusere på at få forretningen til at vokse. Men coronavirussen har sat vækstplanerne midlertidigt på pause, fortæller Christian Gabriel.
“Hvis vi havde rejst 25 mio. kr. sidste år, så havde vi jo hyret en masse folk og skaleret virksomheden op rigtig hurtigt,” siger direktøren.
I stedet er fokus for virksomheden nu rykket fra top- til bundlinjen.
“Vi vil meget hellere have sorte tal nu end for seks måneder siden. Så lige nu skal vi være en kamel frem for en unicorn,” siger han med henvisning til, at Capdesk skal gå solidt gennem coronastormen frem for at sigte efter såkaldt unicorn-status, som er en betegnelse for en værdiansætning på 1 mia. dollar.
Capdesk, som har 25 medarbejdere, er en digital løsning til registrering, administration og indberetning af anpartskapital, optioner, tegningsretter og konvertibel gæld.
Løsningen er især rettet mod private selskaber og omfatter blandt andet ejerbog, cap table og onlineudstedelse af eksempelvis medarbejderoptioner.