På overfladen kan det måske virke som billige – eller endda lukrative – point, som Danica høster ved at sige nej til at tilbyde psykiatrisk behandling til børn som en del af pensionsselskabets sundhedsforsikringer.
Eksperterne i sundhedssektoren er umiddelbart enige i, at det er et udtryk for samfundsansvar, når selskabet ikke vil konkurrere om de få børnepsykiateres arbejdskraft. Og samtidig er det – i hvert fald ifølge nogle konkurrenter – et underskudsgivende produkt, fordi udgifterne overstiger præmieindtægterne.