Danica er blevet dømt til at betale omkring 200.000 kr. i kompensation til en kunde, som har fået beregnet sine forsikringsydelser "i strid med redelig forretningsskik". Sagen kan få konsekvenser for 3000 kunder. Det skriverFinanswatch.
"Kort fortalt handler sagen om, at et livsforsikringsselskab, Danica Pension, skriver i dækningsoversigten til en kunde, at ydelsen og præmien på en erhvervsevnetabsdækning bliver beregnet på en bestemt måde. Men i virkeligheden foretager Danica beregningen på en anden måde, som betyder at kunden får udbetalt en lavere ydelse," siger Mai Robrahn Hansen, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, til FinansWatch.
Sø- og Handelsretten har afgjort, at kunden skal stilles, som om den rigtige rente var benyttet, hvilket Forbrugerombudsmanden vurderer, vil betyde en kompensation på omkring 200.000 kr.
Dommen kan få konsekvenser for omkring 3000 andre kunder, som har krav på at få beregnet deres udbetalinger på samme måde.
Danica nærlæser afgørelse
Hos Danica overvejer man nu, om man vil anke dommen.
"Vi har noteret dommen, som vi har modtaget fra Sø- og Handelsretten. Vi er i gang med at nærlæse afgørelsen, og det er endnu for tidligt at sige, hvilken betydning dommen får. Vi har endnu ikke besluttet, om vi vil anke afgørelsen," skriver Ole Krogh, vicedirektør i Danica Pension, i en mail til FinansWatch.