ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danica skovler kunder ind fra Danske Bank

Danske Bank-koncernens pensionsselskab, Danica Pension, går nu målrettet efter privatkunder i jagten på vækst. Hidtil har pensionsselskabet på linje med de andre selskaber haft fokus på store firmakunder, men den kamp er blevet alt for ulige, fordi landets største pensionsselskab - kundeejede PFA Pension - bruger eksisterende kunders penge på at kapre nye kunder fra andre pensionsselskaber.

Det skriver Jyllands-Posten.

"Derfor er vi begyndt at udnytte det potentiale, vi har gennem vores samarbejde med Danske Bank. Bankens nye kundeprogram har betydet, at det nu er blevet mere relevant og attraktivt end nogensinde før at spare op i Danica Pension som kunde i Danske Bank. Og resultatet har været en markant stigning i indbetalingerne fra privatkunderne i banken, siger Per Klitgård, adm. direktør i Danica Pension.

I 2012 indbetalte Danicas privatkunder 2,7 mia. kr. til deres pensionsopsparinger, men selskabet regner med at runde 5 mia. kr. allerede i år. Dermed stammer 25 pct. af Danicas samlede indbetalinger i Danmark fra samarbejdet med Danske Bank.

Ifølge verdens største pensionsmæglerselskab, AON, har danskere privattegnede pensionsordninger for ca. 600 mia. kr., så Danica rammer plet med sin nye strategi.

/ritzau/FINANS



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis