Milliarderne står i kø for at kravle ned i finansminister Bjarne Corydons (S) statskasse.
Hele 55 mia. kr. regner Finansministeriet nu med at få i hus, når det gælder den fremrykkede skat på kapitalpensioner. Det viser budgetoversigten fra december.
Og det er intet mindre end en 11-dobling i forhold til SRSF-regeringens første regnestykke i forbindelse med skattereformen 2012. Dengang landede Finansministeriets lommeregner på 5 mia. kr.
Dermed er der guld på bunden til at kompensere for en anden forventet svipser fra Finansministeriet, der efter alt at dømme får 20 mia. kr. mindre ind i pensionsafkastskat, såkaldt PAL-skat, end ministeriet selv har forventet.
Læs også: Dårlige pensionsafkast koster Corydon 20 mia
Skatterabat på omlægning
Skattereformen lukker ned for kapitalpensioner og indfører i stedet en aldersopsparing, hvor der ikke er fradrag for indbetalinger, men hvor udbetalingerne om mange år til gengæld er skattefri.
De danskere, der har en kapitalpension, kan så vælge at skifte hest over til aldersopsparingen, så de lader pengene på deres kapitalpension beskatte allerede nu - og endda med en skatterabat, hvor de slipper med 37,3 pct. i skat mod de normale 40 pct. ved pensionsalderen.
Det giver ekstra penge i statskassen nu og her - og det var også hele formålet med manøvren. Men SRSF-regeringen har altså groft undervurderet milliardstrømmen.
Tyder på 60 mia
Børsen Finans foretog i marts sidste år beregninger på baggrund af en meningsmåling, og de viste, at et mere realistisk bud på skatteprovenuet var 60 mia. kr.
Kort efter opjusterede Corydon i første omgang til 40 mia. kr. Og for en måned siden har finansministeren atter opjusteret med yderligere 15 mia. kr. i Budgetoversigten - helt uden at medierne fangede det - så milliardstrømmen tager yderligere til.
Pensionssektorens brancheforening Forsikring & Pension har hele tiden været skeptisk overfor Corydons beregninger og tror på, at provenuet kan ramme 100 mia. kr., så den sidste opjustering i af milliardstrømmen er formentlig ikke set.
De danske pensionskunder har nemlig også hele 2014 til at vælge omlægning med skatterabat.