Historisk har selskabernes investeringer gjort, at de har haft betydeligt flere lån end indskud. Men negative renter, flere gode økonomiske år og en coronakrise har vendt det normale på hovedet i bankerne.
De seneste tre måneder er erhvervslivets indlånsoverskud vokset fra 0 til 56,6 mia. kr. Alene i juli steg det med 35 mia. kr., fordi virksomhederne lånte 6 mia. kr. mindre og satte 29 mia. kr. mere i banken, oplyste Nationalbanken torsdag.
“Lige siden 2013 har vi set en tendens til, at virksomhederne investerer mindre, og på det sidste har vi så haft corona, hvor alting har været lukket ned mange steder,” siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.
“Virksomhederne har hverken investeret eller brugt penge på rejser, kurser, møder og mange af de andre ting, de plejer at bruge penge på, samtidig med at staten har sendt en masse likviditet ud i samfundet ved at udskyde skat og moms,” fortsætter Nordeas cheføkonom.
Bankdirektører fra Jyske Bank, Spar Nord og flere andre banker har i forbindelse med halvårsregnskaberne fortalt, hvordan virksomheder bruger de statslige hjælpepakker til at reducere kassekreditter og andre lån, samtidig med at de sætter overskydende likviditet i banken.
Den forklaring peger Nationalbanken også på i forbindelse med dagens tal. Men banken mener kun, at udskydelsen af moms og selskabsskat er en del af årsagen til, at danske selskaber nu har 23 pct. flere penge i banken end før corona.
For virksomhederne har holdt igen med investeringerne, samtidig med at de udbytter, man har modtaget fra investeringer i udlandet, er blevet sat i banken herhjemme.
Nationalbanken opgør også, hvor store beløb den enkelte branche har lånt og sat i banken, og den statistik viser, at den branche der har bidraget mest til at øge indlånsoverskuddet, er handelsbranchen. Her har man skåret 6,5 mia. kr. ned på sine lån til 59,5 mia. kr., mens man nu har 59 mia. kr. i banken mod 41 mia kr. ved starten af året.
Den branche, der har øget indlånet absolut mest, er "“liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser”, der i juli havde indlån på 93 mia. kr. mod 70 mia. kr. før corona.
Mens tendensen mod højere indlån og lavere udlån har været på vej i en årrække, er der blevet sat turbo på under coronakrisen.
Siden marts, hvor Danmark blev lukket ned, har danske virksomheder sat ekstra 90 mia. kr. i banken, til trods for at stort set alle erhvervskunder i danske banker betaler minusrenter på netop indlån, så de nu har placeret 480 mia. kr. på indlån.
Samtidig er udlånet raslet ned med 33 mia. kr. til 423 mia. kr., selvom bankerne har givet erhvervslivet tilsagn om nye lån for over 100 mia. kr.
Det fik i sidste uge Jyske Banks topchef Anders Dam til at advare om, at bankerne står i en usikker situation, selv hvis udviklingen under corona vender, når erhvervslivet skal betale den udskudte moms og selskabsskat. Og den holdning deler flere bankanalytikere herunder Mads Thinggaard fra ABG SundalCollier.
“Uanset bankskat og hvad de ellers står overfor, så er bankerne nødt til at løfte indtjeningen på de forretninger, de har tilbage. Det kan de gøre ved at øge de negative renter eller lade flere betale dem, siger Thinggaard.
“De kan også gøre det ved at hæve gebyrerne, for selvom “Arne” gerne vil have penge fra banken for at trække sig tidligt tilbage, så vil banken måske have flere penge for at lade “Arne” bruge banken. Og endeligt kan de tilpasse deres omkostninger,” fortsætter Thinggaard.
