Store dele af dansk erhvervsliv blev ramt af et voldsomt uvejr, da corona i 2020 burede danskerne inde i deres hjem. Væk var medarbejdere og kunderne, der skulle betale for produkterne i butikkerne.
Men mens danskerne fra sofaen udførte deres arbejde og så Netflix, brugte de i også i høj grad deres betalingskort til at købe tøj, nye højtalere og mad og drikke på internettet.
“Der kom en masse nye kunder under den første nedlukning, og det fortsatte resten af året
Claus Methmann Christensen, adm. direktør, Clearhaus
Den udvikling har betalingsvirksomheden Clearhaus fra Aarhus nydt godt af, viser virksomhedens seneste regnskab.
I 2020 generede virksomheden et overskud på 5,5 mio. euro svarende til 40,9 mio. kr.
Det er altså væsentligt bedre end det resultat på omkring minus 170.000 kr., der stod og blinkede rødt på bundlinjen efter 2019.
Hos Clearhaus glæder man sig.
“Det er absolut et godkendt resultat. Det er selvfølgelig medvirkende, at covid-19 har accelereret en bevægelse fra fysisk handel i butikkerne til onlinehandel,” siger Claus Methmann Christensen, der er adm. direktør i Clearhaus og en af stifterne bag selskabet.
At danskerne i højere grad handlede på internettet i 2020 viser sig også i tal fra Nationalbanken, der siden 2016 har holdt øje med, hvor danskerne bruger deres betalingskort. Her er der en klar stigende tendens i antallet af betalinger med betalingskort udstedt i Danmark.
Når man som kunde betaler for varer, man køber online, skal butikken bruge et såkaldt betalingsinstitut, der står for at sende pengene fra kunden gennem det finansielle system til butikken.
Claus Methmann Christensen kalder udviklingen for en lyndigitalisering af det danske samfund.
“Der kom en masse nye kunder under den første nedlukning, og det fortsatte resten af året og ind i 2021. Der har dog været lidt mere stille måneder i sommerperioden, men det er i høj grad sæsonpræget,” siger han.
I maj sidste år fortalte Claus Methmann Christensen, at man var gået fra at få mellem 400 og 600 nye kunder, mens det tal efter marts var vokset til 900. Dengang beskrev han det som “black friday hver dag lige nu”for webbutikkerne.
I dag vil han ikke kalde det en eksplosiv vækst.
“Men den er i hvert fald accelereret. Vi regner med, at det vil fortsætte i år,” siger han.
Mens 2020 var et godt år for Clearhaus, var 2019 anderledes udfordrende for den jyske virksomhed. Virksomheden brugte nemlig en masse energi og ikke mindst penge på at slås med Arbejdernes Landsbank, hvor Clearhaus havde – og stadig har – en konto.
Arbejdernes Landsbank forsøgte at smide Clearhaus ud, da banken ikke mente, at Clearhaus var god nok til at leve op til antihvidvaskforpligtelserne eller havde indblik i, hvem Clearhaus’ udenlandske kunder var.
Det endte i et slagsmål mellem de to finansielle virksomheder, hvor myndighederne ad flere omgange dømte til Clearhaus’ fordel.
Clearhaus skrev i regnskabet for 2019, at årsagen til de røde tal skulle findes i “usædvanlige forhold”, der påvirkede virksomheden.
“Det er primært udfordringerne i forbindelse med vores banksituation, der har været dyre og tidskrævende,” skrevClearhaus i regnskabet.
Betalingsinstitutter har brug for banker for at kunne få foretaget den såkaldte clearing af betalingerne, der gør, at man kan sende penge rundt i det finansielle system.
Ifølge betalingsloven har de derfor krav på en konto, og man kan som bank ikke bare smide et betalingsinstitut ud eller nægte dem en konto.
Clearhaus blev grundlagt i 2011.
