Opdateret kl. 16.02- Investeringsbanken Carnegie har lavet et marketingskup af de store ved at hente Nordeas højtprofilerede strateg, Henrik Drusebjerg, ind i butikken.
Henrik Drusebjerg har været hele karrieren i Nordea, hvor han har været strateg de sidste ti år. Siden 2008 har titlen været seniorstrateg.
Han har i mange år været en af de mest citerede finansfolk i medierne med sine klare budskaber, hvad enten det gælder investerings- eller makroområdet.
”Vi er glade for at kunne byde Henrik Drusebjerg velkommen som en del af vores organisation. Vi har i dag en rigtig sund Private Banking forretning med en kundetilgang, der faktisk overstiger vores egne forventninger. Vi har ligeledes et meget konkurrencedygtigt investeringsafkast og et af de mest erfarne teams af rådgivere i Danmark,” siger Carnegies danske direktør, Claus Gregersen i en pressemeddelelse.
"Med ansættelsen af Henrik Drusebjerg løfter vi vores niveau for strategisk investeringsrådgivning og forvaltning til et endnu højere niveau. Henriks unikke position i det danske medieunivers vil uden tvivl give os nogle muligheder for at positionere vores succesfulde forretning endnu stærkere."
Henrik Drusebjergs titel bliver i øvrigt chefstrateg i Carnegie, hvor han tiltræder 1. oktober.