Der var ikke de store udsving for aktierne på fondsbørsen i København onsdag, hvor det toneangivende C20 Cap-indeks samlet tog et lille skridt frem og dermed fortsat nærmer sig rekorden.
Den Europæiske Centralbanks vicechef, Vitor Constancio, gentog igen centralbankens løfter om at støtte eurolandene, hvis der er behov for det, og planerne lyder mere og mere som om, de vil involvere opkøb af statsobligationer. Det var med til at give lidt medvind til aktierne rundt om i Europa.
Fjerde stigning i træk
For C20 Cap blev slutfacit et løft på 0,2 pct. til 820,98. Det var indeksets fjerde stigning i træk, og nu er der kun 0,3 pct. op til den hidtidige lukkerekord på 823,17 fra september.
C20 blev toppet af ISS, Carlsberg og Mærsk B, der alle steg i omegnen af 1,0 pct., uden at der dog var særligt gode nyheder ude om de aktier.
Pandora steg 0,2 pct. til 516,50 kr. og satte lukkerekord for anden dag i træk. Onsdag morgen kom det frem, at finanshuset SEB har hævet kursmålet for Pandora-aktien til 660 kr. fra tidligere 485 kr. Kursmålsændringen er ifølge data fra Bloomberg News dog dateret tirsdag, og det kan dermed være en medvirkende årsag til tirsdagens kursstigning i aktien på 3,1 pct.
GN Store Nord havde dårlig dag
C20's værste fald overgik GN Store Nord, der fortsatte de svære takter fra den seneste periode. Aktien faldt 1,6 pct. til 126,20 kr. og er dykket 2,8 pct. over den seneste uge - en af kun tre C20-aktier, der er gået tilbage i den periode.
Uden for C20-indekset var der noget større udsving at finde.
Det gjaldt blandt andet Comendo, som blev løftet kraftigt, efter at it-selskabet lægger op til at blive købt af irske J2 Global. J2 skal efter planen købe alle Comendos driftsaktiviteter for 85 mio. kr., hvorefter selve moderselskabet vil forblive, med en navneforandring og i stort set tom tilstand, på børsen, mens så mange penge som muligt udloddes til aktionærerne.
"Baggrunden for salget er, at vi som børsnoteret virksomhed har en interesse i, at vores aktionærer får muligheden for at tjene noget på deres aktier. Det gør de jo i denne her sammenhæng," siger administrerende direktør Troels Lind til Ritzau Finans.
Comendos bestyrelse regner med en indre værdi, efter transaktionen, på 2,05 til 2,11 kr. per aktie, som på sigt skal udloddes til aktionærerne. Men tallet er usikkert, og ikke alle pengene kan udbetales med det samme. Comendo-aktien endte dagen 31,5 pct. højere i kurs 1,71, svarende til en markedsværdi på 63 mio. kr.
SAS i raketfart
SAS var også flyvende med et løft på 5,4 pct. til 11,80 kr. per aktie for den danske notering. Og generelt har SAS-aktien været blandt den seneste tids store vindere. Kursen på det trængte panskandinaviske flyselskab er steget hele 23 pct. på en uge.
En række positive nyheder har givet aktien luft under vingerne. Analytikerne hos storbanken HSBC hævede i sidste uge deres anbefaling af SAS-aktien til "overvægt" fra "undervægt" og øgede kursmålet til 15,50 svenske kr. fra 11 svenske kr.
Og i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag sagde SAS' koncernchef Rickard Gustafsson, at SAS overvejer at kopiere de kreative aftaler, som lavprisselskaberne benytter for at holde omkostningerne nede. SAS' omkostninger er nemlig stadig markant højere end hos f.eks. konkurrenten Norwegian.
Rederiakter faldt
Entreprenørselskabet Arkil blev sendt 4,3 pct. højere til kurs 824 efter et kvartalsregnskab, som bød på en lille opjustering af forventningerne. Arkil kunne desuden fremvise højere aktivitet og bedre marginer i tredje kvartal, så overskuddet voksede med 5 mio. kr. til 43,7 mio. kr. efter skat.
Til gengæld blev shippingselskabet Erria taget dårligt imod oven på sit regnskab for tredje kvartal. Aktien faldt 15 pct. til 23,70 kr. Der var dog ingen særlige negative nyheder i tallene, andet end lidt faldende aktivitet i forhold til samme kvartal året før, men med til historien hører også, at værdien af Erria-aktien blev næsten fordoblet fra onsdag sidste uge til tirsdag, blandt andet på grund af en stor investering fra Lego-familiens Kirk Kapital.
Nordic Shipholding fastholdt i sit regnskab for tredje kvartal onsdag morgen forventningerne til hele 2014 trods et skuffende kvartal. Investorerne var ikke imponeret, og aktien faldt 4,6 pct. til 1,03 kr.
/ritzau/FINANS