Det er ikke noget kønt syn at holde øje med udviklingen på markedet for kryptovaluta i øjeblikket.
Flere af verdens største kryptovalutaer som bitcoin, ethereum og EOS har alle tabt over 30 pct. af deres prisværdi på kun en uge.
Det er naturligt, at priserne på kryptovalutaer ser en kraftig nedgang, når man tager det verdensomspændende udbrud af coronavirus i betragtning.
“Investorer over hele verden er helt klart overvældede med dårlige nyheder
Omri Ross, ph.d. og blockchain-chef i eToro
Det mener Omri Ross, ph.d. og adjunkt ved Københavns Universitet og chef for blockchain-videnskab hos den globale investeringsplatform eToro.
“Investorer over hele verden er helt klart overvældede med dårlige nyheder. Regeringer sætter drastiske begrænsninger for befolkningerne og de finansielle myndigheder og politikerne kæmper for at begrænse de økonomiske konsekvenser. Det har ført til meget tydelige frasalg på aktiemarkedet, og den samme effekt kan være afledt til markedet for kryptovaluta,” fortæller blockchain-eksperten.
Han tilføjer også, at udviklingen på markedet for kryptovaluta, har fulgt de globale aktiemarkeder nogenlunde.
“Kryptovaluta-markederne ser ud til at afspejle, hvad der sker på aktiemarkederne i forhold til bevægelser, der relaterer sig til coronavirus. Både Dow Jones-indekset, S&P500 og Nasdaq har set store kurskrak – f.eks. da Fed sænkede renten til næsten nul,” fortæller Omri Ross til Børsen Pro Finans.
“Når der er så stor usikkerhed i økonomien har investorerne måske mere tiltro til kontanter eller guld, end de har til spekulative kryptovalutaer som bitcoin. Andre sælger måske endda ud for at have kontanter til at købe investere i aktier for, hvis og når situation bliver bedre,” siger Omri Ross.
Der mangler ikke historier om investorer, der har brændt nallerne på at investere stort i kryptovaluta, og særligt bitcoin har været centrum for stor skepsis.
pct. har bitcoin mistet i værdi fra tirsdag til onsdag
Kryptovalutaen er til gengæld den højest værdisatte kryptovaluta nogensinde, og den er til en vis grad en afspejling af, hvordan resten af markedet klarer sig, lyder det.
Hvordan ser du kryptomarkedet og bitcoin udvikle sig den kommende tid?
“Den dominerende faktor i øjeblikket er frygt, ikke grådighed, og derfor går priserne, som de gør. Selv med stimuli fra centralbanker er investorer stadig bange for, at den globale økonomi går i stå. Antallet af smittede med coronavirus stiger eksponentielt i øjeblikket, så vi har ikke set toppunktet endnu. Derfor vil der højst sandsynligt blive solgt endnu mere ud på kryptomarkedet i den kommende tid,” fortæller Omri Ross.
Kan bitcoin stadig være en god investering med de kursfald, der er set?
“Spørgsmålet er, hvad investorernes synspunkt er, når spredningen af virussen bliver bremset og tilliden til økonomien vender tilbage. Der er en del investorer, der sælger ud og går kontant – deres synspunkt kan måske hedde, “Hvordan beskytter jeg nu mine penge?” fortæller Omri Ross og fortsætter.
“Så er det muligt, at de vil lede efter aktiver, der er afkoblet normal inflation og stigende adgang til kontanter. Det kan komme bitcoin og andre kryptovalutaer til gode.”
Blockchain-eksperten medgiver, at selvom bitcoin længe har været centrum i det globale kryptomarked, er der ingen garanti for, at den tendens vil fortsætte.
“Bitcoin er den første kryptovaluta, og for manges vedkommende er den det, de forbinder med konceptet om decentraliseret finans, og det kan måske være en fordel. Men ligesom det var nærmest umuligt at udpege vinderne i dot com-boblen, er det uhyre svært at spå om fremtiden for en kryptovaluta – hvis ikke umuligt,” siger han.