ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Betal med mobilen i pølsevognen

Er det antallet af småmønter i lommeulden, der bestemmer om menuen står på frankfurtere eller krassere, når ruten bliver lagt forbi pølsevognen, så kan der fra i dag være hjælp at hente fra mobiltelefonen.

Danske Bank indleder nemlig i dag et samarbejde med pølsevognene Steffs Place, Kalles Kaffe og en håndfuld taxaer i København, Aalborg og Esbjerg om at benytte betalingsløsningen MobilePay.

Op mod 600.000 danskere har downloadet app'en, der gør det muligt at benytte Mobilepay. Danske Bank ser samarbejdet med pølsevognene, kaffesælgeren og taxaselskaberne som et testforløb.

Udvidelse i sigte


"På baggrund af testforløbet forventer vi at være klar med en ny løsning rettet mod butikkerne, inden året er omme. Til den tid vil vi samarbejde med mange flere butikker end i det nuværende pilotforsøg," skriver Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank i en pressemeddelelse.

Et synligt badge med telefonnummer skal hjælpe kunderne til at klare betalingen, mens kaffen bliver brygget, de ristede løg drysset over hotdoggen eller taxaturen afsluttes.

"Når du sidder i taxa’en, har du tid til at gøre klar til betalingen – og på nakkestøtten kan du se, hvordan du betaler med MobilePay. Dermed slipper kunden i taxaen for kreditkortforløbet ved turens slutning, og chaufføren slipper for at køre rundt med så mange kontanter. Så både for kunder og butikker bliver betalingen nemmere og hurtigere," siger Jesper Nielsen. 

Nemt med mobilen

Hos Kalles Kaffe er der tilfredshed med at være en del af pilotprojektet.

"Vi oplever ofte, at folk gerne vil købe en kaffe i en af vores vogne, men må gå videre, fordi de ikke har kontanter på sig. Det undgår vi nu, når kunderne kan købe nemt og hurtigt med mobilen," siger Jakob Karlsen, ejer af Kalles Kaffe.

MobilePay er tilgængelig for alle danskere over 15 år og app'en kan hentes gratis til alle smartphones. Der kan maksimalt sendes 1500 kr. med MobilePay pr. dag.






Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis