Da en af landets bestyrelseskonger, Jens Due Olsen, blev indvalgt i PFA’s bestyrelse for to år siden ventede mange, at han ville blive et yderst stærkt formandskort til at afløse Svend Askær.
Sidste år overtog Torben Dalby Larsen, der er chefredaktør og adm. direktør for Sjællandske Medier, som bestyrelsesformand i pensionskæmpen, mens Jens Due Olsen blev formand for revisions- og investeringsudvalget.
I dag er der generalforsamling i PFA, hvor der kommer to nye medlemmer ind i bestyrelsen, og hvor ”Jens Due Olsen og Svend Askær har valgt at udtræde af bestyrelsen”, ifølge en meddelelse fra pensionsselskabet.
”Den samlede bestyrelse har været optaget af at skabe et nyt grundlag for bestyrelsens fremtidige struktur og arbejde, og det er tilfredsstillende, at bestyrelsen i fællesskab har fundet en model, som en række aktionærer har tilsluttet sig. Det sikrer, at PFAs bestyrelsesmedlemmer tilsammen har alle de særlige kompetencer, der skønnes nødvendige i en stadig mere kompleks verden,” siger Torben Dalby Larsen i en kommentar.
Formandsfavorit
Jens Due Olsen, der tidligere har været finansdirektør i GN Store Nord og er formand i bl.a. NKT og Auris, blev af mange set på som favoritten til at blive formand i PFA, da han blev en del af bestyrelsen i 2015.
Svend Askær meldte så, at han ville tage et år mere som formand inden han skulle stoppe.
"Jeg skal bare ind at lære de øvrige bestyrelsesmedlemmer at kende og bidrage på samme måde, som jeg også synes, jeg har bidraget i Industriens Pension," lød det den gang fra Jens Due Olsen, inden han tilføjede:
"Jeg forsøger at være hold-spiller de steder, hvor jeg er, måske fordi jeg dyrker meget holdsport. For mig er bestyrelsen et kollektiv, og jeg er meget opmærksom på, at jeg som formand ikke skal have for meget magt.”
I forbindelse med generalforsamlingen sidste år blev Torben Dalby Larsen, der har siddet i bestyrelsen siden 1992, ny formand.
To nye medlemmer
Aktionærerne i PFA har nu valgt Helle Valentin, der er driftsdirektør for IBMs nye kæmpesatsning, Watson Internet of Things-divisionen, samt Saminvest-topchef Peder Hasslev, til bestyrelsen. Derudover har ejerne vedtaget ændringer i vedtægterne.
”Bestyrelsen i PFA har i længere tid arbejdet med at skabe rammerne for en struktur, der giver mulighed for løbende indstilling af kandidater med særlige kompetencer til bestyrelsen og på den baggrund er der indgået en ny aktionæroverenskomst, som sikrer, at bestyrelsen har de særlige kompetencer, der skønnes nødvendige i dag,” oplyser PFA.
Dansk Industri-boss Karsten Dybvad og tidligere Politiforbundet-formand Peter Ibsen blev genvalgt på dagens generalforsamling. Den anden næstformand, tidligere Danske Capital-chef Niels-Ulrik Mousten, fortsætter også ifølge pensionsselskabet.