Først var de ude. Så var de inde. Nu er de ude igen.
Bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor får alligevel ikke adgang til at sladre anonymt om urent trav i virksomheden i de nye whistleblower-ordninger.
Det fremgår af det reviderede lovforslag til nye regler for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, som er få uger fra at blive vedtaget i Folketinget.
Læs også:Bankers bestyrelser skal være whistleblowere
"I sidste øjeblik har man valgt at tage bestyrelsesmedlemmer ud af de interne whistleblowerordninger," siger Michael Camphausen, advokat og partner i CamphausenWalldén, der også er projektforsker og PhD ved Københavns Universitet.
Ingen forklaring
"Oprindeligt ville man overimplementere EU-reglerne sådan, at både ansatte og bestyrelsesmedlemmer kunne blæse i fløjten i de interne whistleblowerordninger. Det har været tanken i hele forberedelsesarbejdet og igennem hele høringsprocessen, men i selve lovforslaget har man så alligevel taget bestyrelsesmedlemmerne ud uden i øvrigt at forklare andet end, at bestyrelsesmedlemmerne fortsat kan gøre brug af Finanstilsynets eksterne whistleblowerordning," siger Michael Camphausen til Børsen Finans.
Lovforslaget fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) skal sikre, at Danmark kan leve op til EU's nye kapitalkravsdirektiv, CRD IV.
En del af forslaget handler altså om at give de 60.000 ansatte i finanssektoren mulighed for at blæse anonymt i fløjten, når kollegaen fifler med reglerne.
Gik videre end EU
Men meget opsigtsvækkende gik Sass skridtet videre end EU, da han fremsatte sit lovforslag, og inviterede bestyrelserne til at deltage i ordningerne.
"Da det oftest er ansatte og medlemmer af bestyrelsen i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold," står der i bemærkningerne til det tunge og tætskrevne forslag.
Selv om bestyrelserne nu er pillet ud af de interne ordninger, så har de stadig en ekstern sladre-livline, hvor Finanstilsynet sidder i den anden ende at røret. Det er en ordning, alle kan bruge.
Også pension og forsikring
Det er nyt land med whistleblower-ordninger i danske pengeinstitutter. Nogle få banker har lavet egne ordninger, primært de helt store, men langt de fleste mangler.
Og det danske forslag omfatter også hele pensions- og forsikringsbranchen, selv om de brancher egentlig slet ikke er omfattet af EU's direktiv, der kun vedrører banker.
Whistleblower-ordninger er måske mest kendt i forbindelse med kollapset i den amerikanske energigigant Enron, hvor en af direktørerne, Sherron Watkins, tilbage i 2001 advarede om massivt fusk i regnskaberne.
Bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor får alligevel ikke adgang til at sladre anonymt om urent trav i virksomheden i de nye whistleblower-ordninger.
Det fremgår af det reviderede lovforslag til nye regler for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, som er få uger fra at blive vedtaget i Folketinget.
Læs også:Bankers bestyrelser skal være whistleblowere
"I sidste øjeblik har man valgt at tage bestyrelsesmedlemmer ud af de interne whistleblowerordninger," siger Michael Camphausen, advokat og partner i CamphausenWalldén, der også er projektforsker og PhD ved Københavns Universitet.
Ingen forklaring
"Oprindeligt ville man overimplementere EU-reglerne sådan, at både ansatte og bestyrelsesmedlemmer kunne blæse i fløjten i de interne whistleblowerordninger. Det har været tanken i hele forberedelsesarbejdet og igennem hele høringsprocessen, men i selve lovforslaget har man så alligevel taget bestyrelsesmedlemmerne ud uden i øvrigt at forklare andet end, at bestyrelsesmedlemmerne fortsat kan gøre brug af Finanstilsynets eksterne whistleblowerordning," siger Michael Camphausen til Børsen Finans.
Lovforslaget fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) skal sikre, at Danmark kan leve op til EU's nye kapitalkravsdirektiv, CRD IV.
En del af forslaget handler altså om at give de 60.000 ansatte i finanssektoren mulighed for at blæse anonymt i fløjten, når kollegaen fifler med reglerne.
Gik videre end EU
Men meget opsigtsvækkende gik Sass skridtet videre end EU, da han fremsatte sit lovforslag, og inviterede bestyrelserne til at deltage i ordningerne.
"Da det oftest er ansatte og medlemmer af bestyrelsen i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold," står der i bemærkningerne til det tunge og tætskrevne forslag.
Selv om bestyrelserne nu er pillet ud af de interne ordninger, så har de stadig en ekstern sladre-livline, hvor Finanstilsynet sidder i den anden ende at røret. Det er en ordning, alle kan bruge.
Også pension og forsikring
Det er nyt land med whistleblower-ordninger i danske pengeinstitutter. Nogle få banker har lavet egne ordninger, primært de helt store, men langt de fleste mangler.
Og det danske forslag omfatter også hele pensions- og forsikringsbranchen, selv om de brancher egentlig slet ikke er omfattet af EU's direktiv, der kun vedrører banker.
Whistleblower-ordninger er måske mest kendt i forbindelse med kollapset i den amerikanske energigigant Enron, hvor en af direktørerne, Sherron Watkins, tilbage i 2001 advarede om massivt fusk i regnskaberne.
