ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bedste tal fra Danske Bank i seks år: 7,1 mia i overskud

Danske Bank og topchef Thomas Borgen kan fremvise det bedste regnskab siden 2007. Efter skat blev 2013-resultatet et plus på 7,1 mia. kr.

Det er dog en anelse lavere end analytikerne forventede. Ifølge deres estimater tegnede det til, at landets største bank  ville komme i mål med et overskud på 7,27 mia. kr.

Finans
Utilfreds Borgen: Vi skal udnytte vores potentiale
"Danske Bank-koncernen opnåede i 2013 et resultat af kerneaktiviteterne på 11,5 mia. kr. før skat. Efter skat blev resultatet 7,1 mia. kr. mod 4,7 mia. kr. i 2012, en stigning på 51 pct. Resultatet lever op til vores nedjusterede forventning til årets resultat," står der i regnskabsmeddelelsen.

Thomas Borgen, som i september overtog styringen af af banken, da Eivind Kolding blev fyret og sendt hjem, meldte i forbindelse med regnskabet for 3. kvartal 2013 ud, at man ventede at resultatet efter skat for hele 2013 ville lande mellem 6 og 8 mia. kr.

Selv om Danske Banks årsresultat er det bedste i seks år, er der stadig lang vej til indtjeningsniveauet fra før finanskrisen. I 2007 lød resultatet efter skat på 15 mia. kr. I 2012 var det 4,6 mia.

 

En af de ting, som nu ser bedre ud for banken, er nedskrivningskontoen, som eller har voldt ganske store udfordringer gennem krisen. Alene i den irske del af forretningen, er der under krisen blevet nedskrevet for mere end 30 mia. kr.

Finans
Borgen vil ikke afvise flere fyringer i Danske Bank
"Nedskrivninger for kerneaktiviteterne faldt til 4,2 mia. kr., svarende til 0,22 pct. af udlån og garantier.
Pr. 31. december 2012 var de tilsvarende tal henholdsvis 7,7 mia. kr. og 0,39 pct. Nedskrivningsniveauet for kerneaktiviteterne afspejler bedre makroøkonomiske vilkår på Danske Banks kernemarkeder. Nedskrivningerne faldt i alle forretningsområderne," står der i Danske Bank-regnskabet.




Danske Banks hovedpunkter om regnskabet:

• Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 2 kr. pr. aktie, svarende til 28 pct. af årets
resultat.

• Egenkapitalforrentningen efter skat var 5,0 pct., hvilket er en forbedring på 1,4 procentpoint i
forhold til 2012.

• De samlede indtægter udgjorde 40,0 mia. kr. og faldt 12 pct. i forhold til 2012. Det skyldtes primært et fald i handelsindtægterne fra det ekstraordinært høje niveau i 2012 og lavere indtægter fra forsikringsaktiviteterne i Danica Pension.

• Omkostningerne udgjorde 24,3 mia. kr. og faldt 1 pct. i forhold til 2012 som følge af fortsatte omkostningstiltag.

• Nedskrivninger på kerneaktiviteterne faldt med 45 pct. til 4,2 mia. kr. i forhold til 7,7 mia. kr. i 2012 på grund af forbedrede makroøkonomiske forhold på kernemarkeder. Nedskrivningerne faldt i alle forretningsområderne. I Non-core faldt nedskrivningerne til 1,2 mia. kr. fra 4,8 mia. kr. i 2012.

• Ultimo 2013 udgjorde kernekapitalprocenten (ekskl. hybrid kernekapital) 14,7 pct. og solvens-procenten 21,4 pct. Målene for kernekapital og solvens blev nået allerede i 2012.

• Resultatet efter skat for 2014 forventes at ligge i intervallet 9-12 mia. kr., og det kortsigtede mål for egenkapitalforrentningen på 9 pct. i 2015 fastholdes. Det langsigtede mål er fortsat en egenkapitalforrentning efter skat på over 12 pct.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis