Det er kun en håndfuld danske pengeinstitutter, der fortsat frasiger sig at tage negative renter på indlån. Basisbank er et af dem, og står det til storaktionær og bestyrelsesmedlem Lars Thuesen venter der ikke negative renter foreløbig for de 12.000 kunder, der har indlån på tilsammen 2,6 mia. kr. stående i banken. Til gengæld er bommen gået ned for nye kunder, der vil placere penge i banken.
“Det er noget, vi vurderer fra uge til uge, om hvad vi skal gøre. Vi har valgt – indtil videre – ikke at introducere negative renter,” fortæller Lars Thuesen, der sidder på 48 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Basisbank.
Han fortæller, at Basisbank ikke er en specielt kendt bank. Hvis de historisk har skullet tiltrække indlån, har de været nødt til at give en indlånsrente, der lå 0,5 procentpoint eller mere over markedet.
“Havde man på daværende tidspunkt skrevet i sin opgave, at renten ville være negativ om under 40 år, så var man vel blevet smidt ud af studiet
Lars Thuesen, cand.polit. og storaktionær i Basisbank
” I almindelige tider fik man en rente på 2,5 pct. på indlån hos os, hvor man andre steder fik 2,0 pct. Det var ligesom vores markedsføringspræmie og omkostningen ved ikke at have filialer. Det gjorde vi med åbne øjne og styrede det efter, hvor stort et omfang af indlån vi ville have,” beretter storaktionæren.
Langt de fleste banker i Danmark har for større indlån en sats, der ligger på minus 0,6 pct., svarende til den takst Nationalbanken opkræver i bankerne for at have indlånsoverskuddet placeret.
“Vi har altid haft højere indlånsrente end konkurrenterne, og det betyder, at vi ikke er gået under 0,” siger Lars Thuesen om indlånsrenten i Basisbank.
“I almindelige tider fik man en rente på 2,5 pct. på indlån hos os, hvor man andre steder fik 2,0 pct.
Lars Thuesen, cand.polit. og storaktionær i Basisbank
Da man i starten af dette negative renteregime skulle over et indlån på 750.000 kr., senere 500.000 kr. og senere 250.000 kr., var det ikke et problem for Basisbank med for store indlån, som de skulle afregne over for Nationalbanken.
“Men nu hvor vi er nede på 100.000 kr. i nogle banker og 50.000 kr. andre steder, så begynder det at få indflydelse på os. Vi kan mærke, at der er større interesse for vores konti. Vi har rent faktisk lukket for nye kunder på den front,” siger Lars Thuesen, der hellere vil vælge denne metode end at sænke renten på indlån.
Basisbank har udlån til 100.000 kunder for i alt 2,2 mia. kr. og indlån til 12.000 kunder for 2,6 mia. kr. De to kundegrupper er ikke de samme, siger hovedaktionæren.
Wikipedia
“Vi skal ikke have 5 mia. kr. i indlån, da vi så skal sætte dem ind til minus 0,6 pct.,” lyder det.
Han siger, at negative renter har meget med psykologi at gøre. Går man fra en indlånsrente på 1,5 pct. til 0,5 pct., er det en ting, men at gå fra 0,5 pct. til minus 0,6 pct. er langt værre i manges øjne, mener Lars Thuesen.
“Hvis størrelsen af indlån bliver for stor, er vi nødt til at gøre noget på et tidspunkt,” siger storaktionæren.
Lars Thuesen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og skrev hovedopgave om renteudviklingen på det danske obligationsmarked i 1981. På daværende tidspunkt var renten historisk høj på 22 pct.
“Havde man på daværende tidspunkt skrevet i sin opgave, at renten ville være negativ om under 40 år, så var man vel blevet smidt ud af studiet. De ville vel have kaldt en uduelig,” griner Lars Thuesen.
Han uddyber, at negativ indlånsrente ikke er en special case mere, da det vel har været gældende i de seneste fire år. Han er egentlig lidt overrasket over, at reaktionen fra de private har været så afdæmpet, og vurderer, at Nationalbanken kan tillade sig at holde renten omkring det nuværende negative niveau en tid endnu.
pct. var renten i 1981 – historisk
“Jeg tror, at man har nået en grænse. Det kan ikke hedde minus 2 pct. eller minus 3 pct., fordi så begynder folk at gøre helt andre ting,” siger Lars Thuesen og vurderer, at risikoen i markedet er vokset.
“Det er mærkeligt, at vi har haft corona, og samtidig er aktierne steget 20 pct. Der er en sammenhæng mellem de negative og meget lave renter og aktier og huspriser. Det er ikke et sundhedstegn.”
Der er også en kausalitet mellem de meget lave renter og de omfattende pengebazookaer, som verdens centralbanker igangsatte efter finanskrisen i 2008. Dengang ville man have troet, at negative renter ville have en stor negativ indflydelse på samfundet.
“Man må sige i dag, at ja, det har indflydelse, men det er ikke noget, som holder nationaløkonomer vågne om natten. Det er egentlig gået utroligt nemt,” siger Lars Thuesen.
