ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bankinvest mister guldfugl til konkurrent

Sommeren 2016 gik Bankinvest på rov hos SEB Asset Management og hentede hele konkurrentens team på danske aktier: Karsten Søndermølle, Niels Andersen og Kitty Grøn.

Finans
SEB's tabte guldhold trækker milliardbeløb til Bankinvest
Nu stopper seniorporteføljeforvalter Karsten Søndermølle for at starte hos Maj Invest. Det bekræfter Bankinvest overfor Børsen.

”Vi er selvfølgelig kede af, at Karsten Søndermølle forlader os. Han har lang opsigelsestid, og så skal vi finde en, der er lige så god eller bedre til at erstatte ham,” siger Lars Bo Bertram, Bankinvests adm. direktør, som er fortrøstningsfuld.

”Grundet de nye Mifid II-regler er det et udmærket marked at rekruttere i, både for Bankinvest og på danske aktier,” siger han.

"Topforvaltere af danske aktier skifter til Bankinvest," lød det fra kapitalforvalteren i juli 2016:

"Tidligere har teamet forvaltet et større milliardbeløb i danske aktier for professionelle og private investorer, bl.a. afdelingen SEB Invest Danske Aktier, som i de seneste ti år har givet et gennemsnitligt, løbende årligt merafkast på ca. 2 procentpoint årligt i forhold til både OMXC Cap indekset og kategorien Aktier – Danmark."

Siden sommeren for to år siden er forvaltningskapitalen i Bankinvest Danske Aktier steget fra 3,2 til 12 mia. kr.

"Mere end godkendt"

Karsten Søndermølle og Niels Andersen har arbejdet som makkerpar i 12 år, mens Kitty Grøn har været en del af holdet i otte år. Da teamet blev ansat i 2016 valgte f.eks. Industriens Pension at flyttet et mandat på danske aktier fra SEB til Bankinvest.

Finans
Bankinvest hapser nyt aktieteam fra SEB
Det seneste år har Bankinvest Danske Aktier et afkast på 5,04 pct., mens benchmark, som er OMX Copenhagen Cap, har haft et afkast på 5,82 pct. De fem største investeringer er Novo Nordisk, DSV, Danske Bank, Rockwool og Ringkjøbing Landbobank.

Bankinvests Fokus Danske Aktier har leveret et afkast på 13,79 pct. i år, mod OMX Copenhagen Caps 8,10 pct. Her er de største investeringer i porteføljen DSV, DFDS, Rockwool, Danske Bank og Novo Nordisk.

”I forhold til konkurrenterne er det brede Danske Aktier-produkt blandt de bedste i klassen, selvom afkastet er lidt under benchmark, mens Fokus-produktet har givet et merafkast på 5,7 pct. i år efter omkostninger. Det vil jeg sige er mere end godkendt,” siger Lars Bo Bertram.

I juli i år hentede Bankinvest endnu et team fra SEB: Alexander Kokfelt, Jonas Linding Fredberg og Christopher Kjær Hansen. De tre har fået ansvaret for at forvalte afdelingen Europa Small Cap Aktier.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis