Danske banker lukker i stigende grad filialer rundt omkring i landet. I sidste uge lukkede Danske Bank for kassebetjeningen i 131 filialer, og flere og flere banker rykker deres kundeservice over på tekniske platforme såsom mobiltelefoner og netbanker.
Ifølge en analyse i dagens udgave af ugebrevet Mandag Morgen er det blot startskuddet på en ændring af bankernes rolle i forhold til, hvordan vi kender dem i dag.
Finanskrisen har ændret så meget i bankernes rolle i samfundet, at der om ti år vil være vendt op og ned på den måde, som de fungerer i dag.
Er truet på eksistensen
Ifølge analysen vil der i fremtiden komme langt flere aktører på banen – og de truer de traditionelle banker på livet.
"Bankerne er truet på eksistensen. Bankernes 100-årige de facto-monopol på rollen som samfundets centrale pengeformidler eroderer, og nye aktører står på spring i kulissen med nye former for långivning og andre produkter, som bankerne tidligere har haft eneret på," skriver Mandag Morgen i analysen.
Ifølge Mandag Morgen er der især fire afgørende faktorer, der betyder, at bankerne er pressede. En vigende tillid fra bankkunderne sammenholdt med politisk pres, lav vækst og ny teknologi gør, at den traditionelle bankforretning nu står over for en forandret rolle.
It-virksomheder på banen
Især konkurrencen fra nye teknologiske løsninger er afgørende. Ifølge analysen vil man i fremtiden se helt nye og utraditionelle aktører gøre deres indtog på bankscenen. Blandt andet i USA, hvor både Google og Amazon er begyndt at tilbyde forskellige former for lån til kunder.
Også supermarkedskæden Walmart har allerede etableret sig på lånemarkedet i USA, og i Canada har kæden fået banklicens, så de kan give lån til private.
Ifølge analysen er det alt sammen blot små tegn på en helt ny og anderledes måde at drive bankforretning på, som kommer til at presse den traditionelle bank i fremtiden.