ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bankerne blåstempler ny bankpakke

Det ser godt ud. Sådan er reaktionen fra bankernes talerør Finansrådet, efter at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og den borgerlige forligskreds har løftet det, der var tilbage af sløret for en ny bankpakke.

Finans
Ny bankpakke er en realitet
"Da det finansielle område spiller en helt central rolle i samfundsøkonomien, er det vigtigt, at der er et bredt forlig i Folketinget. Et bredt forlig giver os de bedste forudsætninger for langsigtede, stabile rammevilkår," siger Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet.

Godt indhold

Og hun glæder sig også over indholdet.

"Aftalen tager efter vores vurdering udgangspunkt i at finde en god balance mellem at sikre finansiel stabilitet på den ene side og at skabe vækst og beskæftigelse på den anden side. Det er positivt," siger Louise Mogensen.

Kammer ikke over

Hun understreger, at det har været vigtigt for Finansrådet, at kravene til de danske banker ikke kammer over, og bliver højere end kravene til bankerne i de andre EU-lande. Og det er sikret med den nye aftale.

"Det er godt, fordi det vil være med til at sikre de danske bankers internationale konkurrenceevne. Det vil gøre danske banker i stand til at yde lån til erhvervsvirksomheder og privatkunder på konkurrencedygtige vilkår og dermed være med til at understøtte vækst og jobskabelse i Danmark," siger Louise Mogensen.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis