For en lang række banker står 2025 til at blive mere lukrativt, end hvad de forudsagde, da de lagde budgetterne. 18 ud af landets 45 banker havde torsdag opjusteret forventningerne til årets overskud, skriver mediet med henvisning til en opgørelse fra firmaet Bankresearch.
“Den stærke danske økonomi og den lave arbejdsløshed er fordelagtig for bankerne, der ikke specifikt oplyser forventningerne til nedskrivningerne på helårsbasis, men de ligger på et lavt niveau. Men den største faktor er, at deres nettorenteindtægter ikke falder så meget, som de havde regnet med,” forklarer Nicolas Rohde fra Bankresearch til mediet.