ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Banker sælger fælles fiaskoprojekt med trecifret milliontab

Opdateret kl. 09.19 -Bankernes Kontantservices (BKS) aktionærer, som består af Nationalbanken samt 70 private banker, har givet et samlet kapitalindskud på 350 mio kr. siden opstarten af BKS i 2010.

Politik
Nationalbanken vil ud efter seks år som medejer af BKS
Nu sælges værdihåndteringsselskabet til konkurrenten Loomis med en værdiansættelse på ca. 250 mio. kr.

"Vi er i mål med de oprindelige planer bag etableringen af BKS, og bestyrelsen har i den forbindelse foretaget en grundig strategisk gennemgang af BKS’ muligheder for vækst og udvikling. Konklusionen på dette er, at Loomis med sin mangeårige og internationale erfaring med kontanthåndtering er den rigtige langsigtede ejer af BKS," siger bestyrelsesformand Peter Lybecker i en kommentar.

Kontingent på 225 mio

BKS blev stiftet i 2010 efter en serie brutale røverier af pengetransporter i Danmark, og Nationalbanken har i dag en ejerandel på ca. 25 pct. Resten ejes af danske banker med Danske Bank og Nordea i spidsen.

Selskabet henter, leverer, opbevarer og kvalitetssorterer kontanter for kunderne, der tæller alt fra detailhandel, hoteller, restauranter, kommuner og selve bankerne.

Udover et samlet kapitalindskud på 350 mio. kr. siden opstarten har bankerne bidraget med et kontingent på 225 mio. kr. over en treårsperiode fra 2014 til 2016. Sidste år havde BKS en nettoomsætning på 410 mio. kr. og et overskud på 38 mio. kr.

Thomas Egebøl, adm. direktør i BKS, ville tidligere i denne uge ikke udtale sig om, hvorvidt selskabet vil være lønsomt i 2017 uden et kontingent fra bankerne på 75 mio. kr.

"Vi kommenterer ikke på fremtidige indtjeningsforventninger," skrev Thomas Egebøl i et svar til Børsen.

Loomis er børsnoteret ved Stockholm-børsen og har godt 22.000 ansatte. Den tredje aktør på det danske marked for værdihåndtering er Nokas.

"BKS styrker vores forretning med moderne kontantcentre i København og Aarhus samt stærke kompetencer og en attraktiv kundeportefølje. Vi får samlet set en god platform, så vi kan levere den bedste og mest konkurrencedygtige og kosteffektive kontanthåndtering og samtidig sikre, at det også fremover er attraktivt at anvende kontanter," siger Loomis-topchef Patrik Andersson i en pressemeddelelse.

Nationalbanken glade for salg 

"Vi er tilfredse med, at der nu er fundet en køber til Bankernes Kontantservice. BKS blev stiftet i 2010, og Nationalbanken trådte dengang ind i ejerkredsen for at bidrage til at øge sikkerheden i kontanthåndteringen. Den indsats var nødvendig for at forhindre en gentagelse af de voldsomme røverier, som sektoren havde været udsat for i de foregående år. Det formål er nu opnået, og det er derfor ikke længere naturligt for Nationalbanken at være medejer af BKS," udtaler Hugo Frey Jensen, Nationalbankdirektør. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis