Bankerne står klar til at bruge af overskudslikviditeten til at hjælpe virksomheder, der bliver ramt på omsætning og indtjening under corona-krisen.
Det siger direktør i bankernes brancheorganisation Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, til Børsen efter et møde i statsministeriet mandag om de økonomiske konsekvenser af det globale udbrud af corona-virus.
Til gengæld ønsker den finansielle sektor, at myndighederne også udviser fleksibilitet i forhold til, hvordan blandt andet Finanstilsynet behandler branchen.
”En af de ting, der gik igen for rigtig mange (deltagere på mødet, red.), er fokus på den likviditetsudfordring, der kan opstå i kølvandet på at noget omsætning og indtjening falder bort midlertidigt. Der vil vi selvfølgelig gerne som sektor bidrage og adressere det,” siger Nødgaard.
”Lige nu forholder vi os til den helt konkrete situation, og vi har likviditet nok med indlånsoverskud og meget andet. Det er ikke det, der er udfordringen nu, og vi vil gerne hjælpe til med at få samfundet lettest muligt igennem det her, men vi vil bare ikke straffes unødigt for det," fortsætter Nødgaard med henvisning til mulige reaktioner fra Finanstilsynet og andre myndigheder, når og hvis bankerne skrider til at hjælpe virksomheder i midlertidige problemer.
Chefen for bankernes brancheorganisation, der har en fortid som topembedsmand og tidligere direktør for netop Finanstilsynet, understreger at "selvfølgelig" skal man følge reglerne for, hvordan udlån skal kategoriseres og håndteres, hvis de bliver misligholdt, men at hans henstilling handler om, at myndighederne i deres arbejde har mulighed for at sikre en gelinde tilgang til at løse de aktuelle udfordringer ved at tilpasse deres skøn og prioriteter.
Små og mellemstore virksomheder er umiddelbart dem, som Finans Danmark vurderer får størst brug for hjælp med likviditeten, mens der er hårdt ramt.
”Dels er der nogle brancher, der allerede er ramt meget hårdt som oplevelsesindustrien, men det andet er hele underlaget af mindre virksomheder, der kan komme i klemme, hvis for eksempel underleverancer udebliver og indtjeningen bliver klemt," siger Ulrik Nødgaard.
I sidste ende kommer bankerne dog ikke til at begrænse indsatsen til bestemte typer kunder, men vil se på hvilke sektorer der først mærker, at likviditeten strammer til, påpeger han.
Ud over advarslen mod at tilsynet og andre myndigheder går for nidkært til den finansielle sektor, mens man prøver at ramme kriseplagede virksomheder, slår Nødgaard også til lyd for, at regeringen ikke strammer bankernes kapitalkrav yderligere midt i den økonomiske krise, uanset at nedturen muligvis kun er midlertidig.
Det gælder særligt den såkaldte kontracykliske kapitalbufffer, som Det Systemiske Risikorådtidligere har varslet, man vil indstille bliver hævet til 2,5 pct. på et møde senere i marts.
”Med de vækstudsigter og konjunkturbillede, vi har nu, forekommer det lidt tonedøvt at forhøje den. Det er klart, at vi alle sammen håber på, at det viser sig, at det er et midlertidigt tilbageslag, men hvad vil der ske, hvis det ikke er det? Så med det vi kigger ind i nu, siger vibare, at det vil godt nok være mærkeligt at forhøje den endnu mere. Også i lyset af, at vi allerede er langt fremme (med at forhøje bufferen, red.) i forhold til andre lande,” siger Nødgaard.
