“Det er ikke mit Danmark.”
Den opsigtsvækkende melding kommer fra Karen Frøsig. Hun er topchef i Sydbank, der sammen med resten af den finansielle sektor er blevet udpeget til at skulle betale en særskat på 2,35 mia. kr. om året fra 2023.
De penge skal bankerne diske op med, så nedslidte ældre kan trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Det er den såkaldte “Arne-skat” og debatten derom, der får Karen Frøsig til at råbe op:
“Jeg kan simpelthen ikke tro, at det er rigtigt. Jeg er jo jurist, og jeg føler, at min retssikkerhed i Danmark er truet. Jeg synes, at Danmark er et fantastisk land, hvor vi har en stor sammenhængskraft, og vi er vant til at løfte i flok. Jeg bryder mig ikke om, at vi lige pludselig får en retorik, hvor man begynder at finde minoriteter, som man vil udskamme, og så lade et eller andet gå ud over dem,” siger Karen Frøsig i forbindelse med regnskabet for første halvår af 2020.
Her havde banken et resultat efter skat på 324 mio. kr., hvilket er ringere end de 389 mio, banken tjente i perioden sidste år.
Indtil nu har Danske Bank ikke ønsket at kommentere udsigten til endnu en særskat til sektoren. Men Carsten Egeriis, der er risikochef i Danske Bank, understreger, at en særskat gør ondt værre i en tid, hvor sektoren er presset og tvunget til at reducere omkostningerne.
I et skriftligt svar forklarer han, at det er bankens rolle at understøtte privatkunderne og erhvervslivet.
“Det er klart, at en ekstra skat ikke vil gøre det nemmere. Samtidig synes jeg, at den måde sektoren omtales på, er en ærgerlig mistænkeliggørelse af tusindvis af dygtige og dedikerede medarbejdere,” lyder det fra Carsten Egeriis.
Lignende melding kom Nordeas direktør for erhvervskunder, Bjørn Bøje Jensen, med overfor Berlingske:
“Jo mere man politisk fra den siddende regering bliver ved med at udskamme den befolkningsgruppe, der består af 50.000 ansatte og deres familier, jo mere mister du sammenhængskraften over tid. Vi oplever allerede i dag at blive set på som en gruppe, der ikke bidrager til samfundet. Som nogle, der ikke har gjort sig fortjent til deres plads i samfundet,” siger Bjørn Bøje Jensen til Berlingske.
Nogle af argumenterne for, at det lige præcis er bankerne, der skal betale skatten, går tilbage til finanskrisen, hvor banker var pressede til det yderste, og nogle gik i opløsning. I dag har Karen Frøsig stor taknemmelighed for de aftaler, man indgik med politikerne dengang.
“Det betalte vi også for. Så kan man altid diskutere, om der blev betalt nok, men det var den regning, man udskrev dengang,” siger hun.
Hun påpeger, at bankerne samtidig betaler en lønsumsafgift, som andre sektorer slipper for:
“Jeg tænker lidt, om man hele tiden kan komme løbende med en ny regning for noget? Jeg må jo også gå ud fra, at når man hjælper nogen, så er det enten for at gøre det af godhed, eller fordi det kan hjælpe en selv. Man kan ikke komme nogle år efter, man har hjulpet nogen, og sige: Jeg hjalp i øvrigt dig, nu skal du høre her, nu skal du udskammes,” siger den adm. direktør.
I Arbejdernes Landsbank forsøger ordførende direktør Gert Jonassen at holde sig ude af diskussionen om en ekstraregning til bankerne. Han vil ganske enkelt ikke forholde sig til den, fortæller han til Børsen:
“Jeg er en del af den finansielle sektor, og der bliver jeg nødt til at sige: Lad os se, hvad vores interesseorganisationer mener om det, for det er en bred diskussion. Den holder jeg lidt lav profil på,” siger Gert Jonassen.
