De danske bankkunder går i den lokale filial, hvis privatøkonomien skal diskuteres. Men det bliver mere og mere udfordrende, da antallet af lokale bankfilialer ifølge Finans Danmark er halveret de sidste ti år.
En undersøgelse fra konsulentvirksomheden Accenture viser, at 46 pct. af de danske bankkunder er glade for de fysiske filialer, og også de 18-44-årige er at finde blandt dem, der gerne så den lokale filial bevaret.