Opdateret kl. 18.26
Remee politianmeldte sin tidligere personlige assistent, bankdirektør-sønnen Christian Hoeck, for underslæb i millionklassen, men der bliver ikke mere ud af sagen. Politiet har standset efterforskningen.
Da sagen kom frem i foråret, ramte den Ekstra Bladets forside, og Christian Hoecks far, Jens Hoeck, trak sig som direktør for Basisbank.
Anklagerne mod Christian Hoeck gik på, at han som ansat i Basisbank - hvor han også har været ansat - skulle have oprettet et Eurocard med Remee som ufrivillig sponsor, og i løbet af relativt kort tid have brændt 2,7 mio. kr. af på blandt andet tøj, hoteller, diskoteksture og og kasinobesøg.
Men af et brev fra Københavns Politi, som Børsen er i besiddelse af, fremgår det, at Københavns Politi indstiller efterforskningen.
"Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen mod Dem, for at have begået underslæb eller mandatsvig i perioden fra den 1. januar 2013 til den 1 . marts 2013, hvor De var ansat som personlig assistent i for Remee Sigvardt Jackman og varetog dennes private samt erhvervsmæssige økonomiske anliggender," står der i brevet, som er underskrevet af anklageren.
"Begrundelsen for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart."
Skulle lønnes i naturalier
Christian Hoeck har nægtet sig skyldig i anklagerne og forklaret, at han havde en aftale med Remee om, at han skulle aflønnes i naturalier for sit arbejde som personlig assistent, og at nogle af beløbene der var trukket på kortet, dækkede over netop denne aflønning.
Samtidig afviste Christian Hoeck, at han betjente Remee som ansat i Basisbank. Det samme gjorde daværende Basisbank-direktør Jens Hoeck.
Og da sagen dengang rullede, beskyldte Jens Hoeck i stedet Remee for afpresning.
Læs også:Bankdirektør: Remee afpresser mig
Christian Hoeck siger på baggrund af den droppede efterforskning:
"Jeg er selvfølgeligt glad for det, men det her har haft mange konsekvenser. Både for mig selv men især min far, der intet har haft med noget at gøre. Det er jeg stadig ked af," siger Christian Hoeck, der ikke ved, om sagen vil få et yderligere efterspil.
"Vi vil selvfølgelig rådføre os med nogle advokater, og så må vi tage den derfra, alt efter hvad de nu anbefaler os," siger han.
Ingen kommentar til bank-comeback
Samme lettelse giver Jens Hoeck, der nu er tidligere bankdirektør men fortsat medejer af Basisbank, udtryk for:
"Vi er glade for, at Politiet er kommet til samme konklusion, som vi kom til for meget længe siden. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at sagen har haft alle de konsekvenser, den rent faktisk har haft, når det viser sig, at der ikke grundlag i det.
Da sagen kom ud betød det, at du måtte trække dig fra Basisbank. Håber du, at du kan komme tilbage nu?
"Det her jeg ikke nogen kommentar til. Det der er vigtigt for mig dengang, det var at sende et meget klart signal om, at der var ro om Basisbank. Det var nødvendigt, fordi banken var i en situation, hvor der blev arbejdet med at styrke bankens kapitalgrundlag," siger Jens Hoeck.
Børsen har forsøgt at få en kommentar til udviklingen i sagen fra Remee gennem hans PR-agent Anne Zartov, men hun henviser i stedet til Remees advokat Claus Molbech Bendtsen.
Men han vil endnu ikke udtale sig om sagen, da han endnu ikke har hørt fra hverken politi eller anklagemyndighed.
"Dem vil jeg helst høre fra først. Ellers ville jeg sidde og udtale mig i blinde," siger han og understreger, at han derefter er villig til at kommentere sagen.