Der bliver på godt og ondt slået rekorder i banksektoren for tiden. I USA er tre banker krakket på bare to måneder, mens 2023 omvendt tegner til at blive særdeles lyst for de største banker herhjemme, hvor flere står til at tjene flere penge end nogensinde før.
Da Silicon Valley Bank i USA i marts krakkede, spredte bølgeskvulpet sig til Europa, hvor den schweiziske storbank Credit Suisse, ramt af en stribe problemer over det seneste årti, blev tvunget i armene på konkurrenten UBS.